mandag den 7. december 2020

Enkle juleophæng - 7. december...

Disse frihåndsklip er naturligvis inspireret af labyrinten, men også en lille smule af snekrystallerne...

Og da de opstod som et frihåndsklip er de ikke retvinklede og har snorlige linier. Men jeg synes de er fine i al sin enkelhed og stramme udtryk...

Faktisk er de også lidt retro-agtige, jeg tænker tilbage på firserne hvor vi alle havde silhuet klip hængende i alle vinduer... 

Jeg har lavet en skabelon som du kan få fingre i  lige her ved at klikke på linket, hvis altså du har lyst til at prøve at lave de enkle ophæng. 

Skabelonen ligger i tre størrelser.

Du skal bruge karton, en saks eller en hobbykniv og en tynd blyant...tråd til ophæng, enten en usynlig tråd, en guldtråd eller en sytråd der passer i farven til det aktuelle klip

Hvorvidt du fortrækker at skære eller at klippe er en smags sag - 

Jeg elsker jo mine forskellige silhuet sakse og bruger dem gerne, men ind i mellem kan jeg da godt finde på at skære i stedet for at klippe. 

Specielt til lige linier er kniven med et skarp blad at forestrække...



Du printer først skabelonarket, og klipper firkanterne groft ud. Dernæst limer du med en limstift skabelonen på et stykke ikke alt for kraftigt karton ( jeg bruger genbrugskarton fra morgenmadsprodukter eller lign) 

Skær eller klip efter linjerne og så har du en skabelon...

Tegn op efter skabelonen på karton og klip eller skær labyrinterne ud...


Tegn om skabelonen med en tynd blyant, du kan senere nemt viske de streger ud, 
som du ikke får klippet eller skåret væk...


Jeg har klippet i hvidt, lyserødt og lidt guld - og nu viskes der forsigtigt blyantsstreger væk...
Monter labyrinterne i den orden eller uorden du foretrækker med en tynd tråd - jeg brugte en hvis sytråd



Guldlabyrinterne kan hænge på troldegrenen uden  tråd...


Tak fordi du læste med her og hav en rigtig dejlig mandag.
De bedste mandagshilsner KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥