Historien om en lille skadeunge...

Måske husker du historien om den lille skadeunge fra 2014...
Historien gentager sig åbenbart, for jeg fandt for en uges tid siden, en lille forpjusket og absolut ikke flyvefærdig skadeunge på jorden neden for en skaderede i et af de høje træer i haven.
Dog var skadeungen anno 2016 knap så vild med at blive fotograferet som skadeungen fra 2014...
Dagen forinden havde jeg godt bemærket en voldsom skræppen i reden, men krager og råger der kommer fra de omkringliggende marker ligger evig og altid i krig med skaderne...
Jeg satte den lille unge op i træerne så højt, som jeg kunne nå og tænke, at den nok ikke ville overleve. Jeg kunne høre der stadig var en unge eller to tilbage i reden, men jeg var i tvivl om den ville kunne hoppe op i reden.
Den hoppede ganske vist fra gren til gren, men i modsat retning af reden. Den hoppede helt op i toppen af et grantræ, hvor den har befundet sig siden. Forældrene kommer og fodrer både den, og de anden unger som stadig befinder sig i reden...alle tre unger skræpper højlydt og kræver mad hele tiden. Heldigvis er ungerne begyndt at gøre flyveøvelser, så skademor og skadefar kan få sig en tiltrængt pause.
I øvrigt er skaderne rigtig glade for, at de små rødder som jeg dagligt har i min varetægt og jeg selv sidder ude på terrassen og spiser frokost - der ryger jo af og til en rugbrødshapser ned på fliserne, som skaderne kommer og henter når de små er blevet puttet i deres barnevogne og roen er faldet over matriklen...

1 million solsorte...

1 million solsorte, ja det lyder af mange og min familie skriger da også af grin, når talen falder på det store antal solsorte.
Nu er jeg måske ikke det store matematiske geni og da jeg engang, i muntert lag, hævdede, at jeg den dag jeg stiller træskoene vil have set mindst 1 million solsorte...Ja så lå de flade af grin i min familie og jeg bliver jævnligt drillet med, at så mange solsorte er der ingen mennesker der kan nå at se i sit liv...
Visse, vasse, jeg ser mage solsorte hver dag og der er sikkert gengangere imellem, men jeg har heller aldrig hævdet, at der skulle være tale om 1 million forskellige solsorte.
Det kan også godt være, mellem os sagt, at 1 million lige er i overkanten af hvad jeg kan nå at se, men overdrivelse fremmer forståelsen, siger man jo.
Jeg vil nok heller ikke blive straffet, hvis ikke jeg har opnået kvoten på en million, den dag jeg drager mit sidste åndedrag.
Nå men solsortebestanden er under alle omstændigheder forøget med foreløbelig fire, her på det sidste. Solsortemor og far har bygget rede i et metalophæng i brændeskuret.
I ophænget ligger en tube tagrendelim og en lille haveskovl, så de næste uger skal der hverken limes tagrender eller graves...

Fire små solsorteunger ligger i reden og trykker sig. Solsortemor blev lidt småsur da jeg ville fotografere, så jeg nøjedes med reden og skyndte mig væk igen. 

Hun plejer ellers bare at blive liggende på reden når vi går forbi.

Hav en fantastisk dag...

                           

Gærdesmutten - En mus med vinger...

Gærdesmutten spiser myrer i de visne stenbrækplanter.

Vi har en lille gærdesmutte der holder til omkring udhuset og brændeskuret...
Den anden dag kom den dog helt ind på terrassen og stod og hvilede sig lidt på trappestenen.
Først havde den dog lige spist et par myrer i en af urtepotterne.
Gærdesmutten der er en lille hidsigprop er ganske hurtig til at komme væk når man nærmer sig, men det lykkedes mig da, at fange den med mobilen gennem vinduet.
Gærdesmutten har det ikke helt nemt, den er Danmarks næstmindste standfugl. (Fuglekongen er den mindste.)
Gærdesmutten der vejer i omegnen af 10 gram lever udelukkende af insekter, hvilket gør det svært for den lille brune fyr, at overleve specielt hårde vintre. Den besøger af samme årsag ikke foderbrætterne, men over lever ved at finde edderkopper og andre insekter i kvasbunker,  trærødder  o.lign. og altså også i vores udhus og brændeskur, hvor der er masser af dejlige edderkopper. Gærdesmutten kan via sin ringe størrelse smutte ind og ud mellem brændestykkerne og snildt bevæge sig mellem grenene i kvasbunker og trærødder. Gærdesmuttens sang er ganske kraftig af så lille en fugl at være...
Det siges, at deres sang er så kraftig, fordi den indeholder deres forfaders udlængsel mod friheden og den åbne himmel.
Gærdesmutten ligner en lille buttet mus med små vinger. Fra gammel tid har man da også beretninger om, at gærdesmutten er en krydsning mellem en mus og en fugl...
Og det er ganske vist -  For da verden endnu var i sin vorden, troede fuglene at alt var fryd og gammen. Fuglene kunne flyven overalt og flyve netop hen, hvor der var mad. Men så kom vinteren og det var ikke nemt for fuglene, at skaffe sig noget at spise. De fleste fugle fløj mod syd, dem vi senere betegner som trækfugle. Men de fugle der havde små vinger kunne ikke holde til at flyve til syden, de frøs og havde  meget svært ved, at finde føde i den kolde vinter.
En sådan lille hanfugl, der var helt udmarvet af sult, lagde sig en dag ned på et stengærde for at dø...
Heldigvis blev den tidsnok fundet af en hunmus, der tog den med ned i sin muserede under jorden, hvor den lille fugl og musen tilbragte hele den lange vinter sammen..
Musen og fuglen blev kærester og da foråret kom fødte musen et kuld unger der var halvt mus og halvt fugl.
Hanfuglen havde da foråret kom, dog så frygtelig en udlængsel, at han på sine små vinger fløj mod den blå himmel og hunmusen så ham aldrig igen...
Ungerne der var små, brune og buttede smuttede ind og ud mellem grenene i skoven på jagt efter insekter...Da de små brune unger blev voksne byggede de små reder i busskadset, der til forveksling lignede den muserede de var undfanget i.
"Min" lille brune gærdesmutter ligner da også en lille mus der smutter ind og ud mellem fyrrebuskene, så historien må jo have et vis indhold af sandhed...

Skovskaden på besøg...

Selv om skovskaden mest optræder i skovene ses den af og til i haven.
Her ser vi sommetider en skovskade i haven, men det er ikke før lykkedes, at få et billede af den smukke rødbrune fugl.
Her tjekker skovskaden de sørgelige rester i småfuglenes fodertrug...
Hav en rigtig dejlig fredag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.

Hvordan skaden fik sin stemme - en løgnehistorie med et gran af sandhed...

Den lille skadeunge som fik en lidt hård start på livet, flyver omkring i haven sammen med en mage og skade parret er allerede gået i gang med, at indsamle materialer til redebygning...
Skaden er hadet af mange, fordi den plyndrer småfuglenes reder, men redeplyndringerne er ren og skær hævn, fordi småfuglene engang i tidernes morgen narrede skaden så grueligt.
Historien lyder nogenlunde (alt efter, hvem der fortæller den) sådan her:
Dengang  da verden var helt ny, var skaden den smukkeste fugl i verden, den havde tilligemed den smukkeste sangstemme af alle fugle. Den var smuk, klog og kærlig og man skulle tro, at alle andre fugle derfor elskede den...men der var megen misundelse blandt småfuglene. Hvis bare de små fugle kunne få skaden til at tie stille, så ville man lægge mere mærke til de små fugles stemmer. Men desværre var skaden både stærkere og klogere end småfuglene, så det så lidt sort ud med at få skaden vippet af pinden...
En efterårsdag, hvor småfuglene var samlet ved skovsøen, tilbød vandet, at hjælpe de små fugle med, at narre skaden.
Småfuglene skulle blot, når de nu alligevel var på vej sydpå, narre skadens unger med til de varme lande...
Småfuglene fik da også hurtigt lokket de nysgerrige skadeunger med sig.
Da skaden opdagede, at dens unger var væk, ledte den forgæves over alt. En dag klagede skaden sin nød til vandet i skovsøen og vandet tilbød straks sin hjælp mod at få skadens smukke stemme i pant...Så ville vandet bringe budskabet, om de forsvundne unger ud i alle søer og bække og vandløb  i verden.
Skaden gav straks vandet sin stemme, men i samme øjeblik frøs vandet til is og skadens stemme frøs fast.
Skaden forstod da, at den var blevet narret Den ventede hele vinteren på at få sin stemme tilbage og da foråret endelig kom, sad skaden parat til at snuppe den første lyd der undslap den tøende is...KNÆÆK-SKRAAAT-SKRAT sagde isen, da den brød op og det var netop denne lyd skaden fik i halsen, da den åbnede næbbet for at få sin smukke stemme tilbage...
Og sådan er det stadig - skadens stemme skratter som is der knækker, mens vandet beholdt evnen til at pludre, risle og synge...
Glædelig fredag til dig...weekenden venter lige om hjørnet.