fredag den 24. december 2021

Glædelig jul...

Herfra vil jeg ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende og forhåbentligt snart coronafrit Danmark. Hav en rigtig dejlig juleaften ...
De bedste jule hilsner
Kirstenk

onsdag den 22. december 2021

Julesjov. Vi har jo kun det sjov vi selv laver 22.december...


I december kan jeg godt lide at lave lidt drillenisse sjov - bare noget man kan grine lidt af og gøre nogen, mig selv inklusive i godt humør.
Verden er fyldt med bekymringer, sorger og sygdom, så det kan være fint at få en lille pause fra alt det alvorlige med lidt drillenisseri...
KirstenK

søndag den 19. december 2021

Grund til bekymring - 19,. december...

Jeg er ikke særlig bange for at få Corona, jeg er vaccineret og skal have mit booster stik i overmorgen. Jeg synes alle burde lade sig vaccinere,men samtidig synes jeg dem der af denne eller anden grund ikke vil/ kan tåle/er bange for etc.skal respekteres - tvangsvaccinering  er set med mine briller fuldstændig uacceptabelt.
Alle bør udvise rettidig omhu og følge de regler der nu engang er udstillet og alle har også et ansvar for at coronaepedemien begrænses. 
Vi har alle pligt og ansvar for at beskytte de svage og sårbare i samfundet, det tror jeg ikke vilsnblive uenige om.
Selvfølgelig er vi ikke alle enige og det behøver vi heller ikke være. 
Om jeg synes at situationen er bekymrende? Jo måske, men vores sundhedsvæsen et et af de bedst fungerende i verden...MEN det bekymrer mig at retorikken over alt er skarp og at der f.eks på de sociale medier udspyes galde og eder i en lind strøm.. Det bekymrer mig virkelig for alvor - det bekymrer mig at vore børn skal vokse op med vrede, antipati og uempatisk retorik som bagtæppe...
Det var bare lige det...på sådan en dejlig 4. søndag i advent.
De bedste hilsner
Kirstenk

lørdag den 18. december 2021

Jule hund - 18.december...

 I dag bliver det til en lille julehund - 



Hunden er klippet på frihånd i genbrugsmaterialer... Det er slet ikke så svært, børnene kan sagtens være med her...

De bedste lørdags hilsner 

KirstenK



fredag den 17. december 2021

Pom pom DIY - 17.december...

 


Jeg er i gang med at lave de sidste julegaver - for de skal jo helst laves i sidste øjeblik. Projektet består af ca 200 pom pommer i forskellige farver. 

Jeg bruger den nemme gaffelmetode til at lave de mange pom pommer. 

Der kommer en lille DIY til hvordan man gør lige her:


Læg garnet i gaflen som det vises på fotoet, 
lav en ende der er ca lige så lang som selve gaflen...


Sno garnet omkring gaflen..


Sno garn omkring gaflen til du har en god tykkelse. 
Meget garn laver en stor pompom, lidt garn laver en lille og lidt mere løs pompom...
Bryd garnet, men lad en god ende hænge.


Bind garnenderne stramt sammen med et par gode knuder...

 
Sæt den ene trådende i en nål..


Sy op og ned med risting stram godt til... der skal være syning både på for og bagside..


Bagsiden...


Bind enderne sammen igen og klip enderne af...


Tag garnet af gaflen...


Klip løkkerne op i begge sider, pas på ikke at klippe i syningen...


Tril pom pommen mellem håndfladerne...


Klip pompommen ren for strittende garn ender...


Her har jeg brugt en overskydende pom pom til pynt på en gave...

De bedste fredagshilsner 
KirstenK











torsdag den 16. december 2021

Det begynder at ligne jul - 16. december...

 


Det begynder at ligne jul og der kommer mere og mere julepynt frem...

Selv om jeg hvert år bekendtgør at der ikke skal så meget julepynt frem, ja så går det akkurat ligesom det plejer - Hver dag finder jeg noget nyt frem fra kasserne som også lige må frem i lyset...

De bedste hilsner 

KirstenK

tirsdag den 14. december 2021

Hjemmesyede mundbind - 14. december...


Ingen af os havde nok regnet med endnu en corona jul, men desværre er det sådan det ser ud og desværre er der også indført at vi skal bruge  mundbind igen.
Jeg har syet en stak, så der er nok at tage af og så de også kan blive vasket på 60 grader efter brug.
Jeg har brugt stofrester, stof fra stof fra en gammels skjorte og en rest tætvævet bomuldsstof. Jeg har naturligvis brugt den anbefalede type indlægsstof, også...
Jeg har brugt det gratis mønster der ligger på Stof og Stils hjemmeside, der ligger også en syvejledning som ganske gratis kan downloades.
Du finder det gratis mønster her 
De bedste julehilsner
KirstenK


 

mandag den 13. december 2021

Glædelig Lucia dag - 13. december...

 

Jeg har tændt lyset i min lille Lucia engel. 

Kransen er lavet af grønne piberensere,
 lysene er alm kopipair der er rullet tyndt om en strikkepind.
Flammen er klippet i gult karton og limet sammen med almindelig skolelim.

Den 13. december er den dag hvor lyset bæres ind og vi fejrer Sankt Lucia... Her spiser vi lusekatte, de traditionelle svenske safranboller med rosiner...



De bedste Lucia aften hilsner
Kirstenk



søndag den 12. december 2021

Keep it simple - 12.december...


 

Det enkle og simple er ofte smukt. 

Dagens billede/motiv er både simpelt og samtidigt smukt.

Vasen kostede 5 kr i genbrug og fyrregrenen og grenen med mariebær er ganske gratis, hentet ind fra haven.


De bedste søndagshilsner 
KirstenK





lørdag den 11. december 2021

Den nemmeste dekoration i verden - 11. december...

 


Denne dekoration er den nemmeste i verden. 

Man skal bruge nogen julekugler og en lille lyskæde og et glas eller en skål... Kom lyskæden i glasset og kom julekugler evt blandet med kogler og lidt gran i glasset/skålen. 

batteribiksen gemmenr du foroven i glasset eller bagved som jeg har gjort med denne her.

Vupti så har du en fin dekoration der kan pynte alle steder...



De bedste julehilsner 
 Kirstenk





fredag den 10. december 2021

Nissemor og Kanelia i julenød - 10 december...

Nissemor og Kanelia
I går var jeg med mit barnebarn og datter til en dejlig lille juleforestilling på vores lokale bibliotek. En rigtig hyggelig forestilling med Nissemor og Kanelia der må hjælpe Nissefar med at få gang i nisseværkstedet - Nissemor er lidt distræt og  har det også lidt stramt med telefoner og tablets... Heldigvis får Nissemor og Kanelia fundet en kur mod julenøden med børnenes hjælp selvfølgelig...

De bedste nisse hilsner
KirstenK

 
 



torsdag den 9. december 2021

Konvolut genbrug - 9.december...

 


Når gode råd er dyre...

I dag stod jeg og skulle bruge en boblekonvolut, men desværre var der ikke nogen i skuffen hvor jeg ellers har et bredt udvalg af den slags ...

Jeg havde dog en konvolut som jeg lige havde modtaget en forsendelse i - den passede i størrelsen. Så fik jeg den gode ide at sy en ny forside på  - en jule forside, forstås...

Det tog kun ganske kort tid at klippe et stykke gavepapir ud i størrelsen der passede, sy den fast på maskine. Husk at lade være med at sy igennem begge lag i den ende, hvor den skal lukkes.

Du skal lige folde lukkeflappen ud, inden du syr forsiden fast i lukke enden.


De bedste december hilsner 
KirstenK



onsdag den 8. december 2021

De sure klementiner bliver til julepynt - 8. december...

 


Jeg havde købt to net med klementiner, men ak de var så sure at de slet ikke var til at spise... 

Jeg kunne jo smide dem på komposten, men synes alligevel det var en skam. Jeg overvejede også at lave marmelade af dem, men var ikke sikker på om det ville blive spist og så var der jo ikke madspilds bekæmpelse i det.

Jeg kom i tanke om de der appelsiner man brugte for år tilbage som pynt i juledekorationer...

Jeg skar først med en hobbykniv ridser i klementinerne og brugte derefter en saks til at klippe de  rombeformede udskæringer. Jeg klemte forsigtigt på dem og tørrede dem af , derefter lagde jeg dem til tørre på en radiator i en uges tid og nu er de helt lette, stenhårde og indtørrede... 

En sidegevinst var at der duftede skønt af appelsin i stuerne i de første mange dage - ren win win.

Jeg vil bruge dem sammen med gran, små røde æbler, mariebær som pynt på julebordet.



De bedste december hilsner 

KirstenK

tirsdag den 7. december 2021

Hjemmebagt knækbrød - 7. december...

 



I juletiden kan man godt blive træt af småkager og æbleskiver og pludselig komme til at trænge til noget enkelt og groft...

I dag har jeg bagt disse grove rugknækbrød/kiks fra Camilla Plums: Et ordentligt brød.

Opskriften kommer her direkte fra bogen:

260g groft rugmel

225 g hvedemel af god kvalitet

2 tskf salt ( jeg bruger sydesalt eller Maldon salt)

3/4 dl olie

2 dl skummetmælk

Ælt delene sammen, det er en ret fast dej. Del dejen i mindre stykker, der rulles ud så tyndt som muligt. 

Jeg ruller ud direkte på bagepapiret og lægger det på pladen og skærer det i firkanter med en kniv eller klejnespore. Bages ved 200 - 230 grader indtil de har fået lidt farve, men ikke er alt for mørke. I min ovn er det ca 10 - 12 minutter...

God fornøjelse hvis du kaster dig ud i bagning af sunde grove kiks - De smager super godt med smør eller med en skive god ost på.

De bedste december hilsner 

KirstenK


mandag den 6. december 2021

Sprøde havregrynskager (uden mel) - 6.december...

 



I dag har den stået på bagning af havregrynskager som i anledning af julen har fået en stribe chokolade eller to...

Opskriften på havregrynskagerne kommer her, hvor opskriften kommer fra står hen i det uvisse, men jeg har en anelse om at den kan komme for en af de mange svigerinder jer har...

Opskriften er til ca 30 små kager

75 g smør

100 g havregryn jeg bruger de grovvalsede, men de bliver også fine med finvalsede..

125 sukker

1 æg

1tskf bagepulver

1 tskf vanille sukker

(Man kan også tilsætte en spiseskefuld mel, men så bliver de ikke supersprøde, men mere kageagtige) Jeg har ikke brugt mel i mine

Du smelter smørret i en gryde ved svag varme, det må ikke brune, Tag gryden af varmen og bland sukker og æg i...hvis du fordobler opskriften så kom et æg i af gangen og rør det ud inden du kommer det næste æg i, så er det nemmere at røre ud. Du skal bare bruge en ske til at røre dejen sammen med. Kom bagepulver og vanillesukker i og lad dejen så og samle sig en halv times tid.

Sæt kagerne på pladen med en teske, der kan være ca 15 kager på hver plade DE FLYDER RIGTIG MEGET UD ....

Bages 6 - 8 minutter lad kagerne stå på pladen lidt tid inden du tager dem af med en paletkniv. Lad kagerne afkøle helt inden du evt pynter dem med chokolade. 

Hvis nogen af kagerne er bløde bager du dem bare et par minutter mere også selv de er blevet kolde...

Gem dem i en kagedåse når de er fuldstændig kølede af. De skal håndteres med forsigtighed for de er skøre og meget sprøde....men superlækre.



Dejen hænger ikke rigtig sammen når men bruger de grovvalsede havregryn, 
men de samler sig fint under bagningen...





søndag den 5. december 2021

Søndagsnisse - 5. december...


Nissen er klippet af papir fra kataloger, blade og gavepapir...

Der er mange ting at gøre i december, i dag har vi hentet juletræet hjem og jeg har kogt norske klejner eller som vi kalder dem her kaffeklejner, et navn min mand har taget med sig fra sit barndomshjem...

Der blev nu også tid til at klippe en lille søndagsnisse og et par juletræer.


De bedste 2. søndag i advents hilsner
KirstenK

lørdag den 4. december 2021

Juletur - 4. december...

Min datter inviterede mig på juletur idag - en dejlig adventsgave. Og der var frokost og kaffe inkluderet...

Det var ikke et julemarked som man ellers skulle have troet, nej det var en tur til det lokale Kunstetagerne i Hobro. Et virkeligt fint sted - du kan læse mere om kunstetagerne i Hobro her...

Der var flere forskellige fine udstillinger, men den udstilling vi specifikt gik efter var Art deco inspirerede strikkede kjoler... Rigtig flotte strikkede kjoler med inspiration hentet fra mange forskellige kilder. Blandt andet kan nævnes et bæltespænde, skuespillere, bygninger og meget andet, men alle med den stramme Art Deco stil...

Skulle du komme til Himmerland så er Kunstetagerne bestemt et besøg værd...






Denne kjole er strikket af smalle strikkede bånd...



Du kan læse lidt mere om stilen Art deco her

De bedste decemberhilsner
KirstenK


fredag den 3. december 2021

Rudolf med den røde tud - 3.december...

 Jul er også sjov og nissedrillerier...


                                                       Sådan kan du pynte din bil til jul...
Denne Rudolf maske har jeg brugt i mange sammenhænge. Den blev oprindeligt brugt som sjov til børnenes HPscootere, hvilket var et vældigt hit.
Det er sjovt at sætte Rudolf masken på en bil, knallert cykel eller oldemors rollator som et lille morsomt juledrilleri..
For at lave masken skal du bruge rødt, hvidt, sort og brunt karton. Jeg har lamineret delene inden de er sat sammen, men man kan jo sagtens lave den uden at laminere...

Du finder skabelonerne til at tegne efter ved at klikke på linket ark 1 her  og  ark 2 her, så er det bare at printe ud på karton, klippe ud og dernæst samle masken som vist på fotoet...

Jeg brugte dobbeltklæbende tape til at samle delene med, det er nemt og det holder godt.


Jeg har sat en rød bold på næsen for at få den helt rigtig rød tud effekt frem...







God fornøjelse med Rudolfmasken -
Når jeg besøger oldemor i næste uge sætter jeg en 
Rudolf på hendes rollator og hendes trehjulede knallert - det skal nok blive spas...

De bedste decemberhilsner
KirstenK