mandag den 29. august 2016

En krans af hyben...


Det er tid for hyben og i lighed med solsikkeføljetonen kommer her en hybenditto...
Buskene af rynket rose eller hyben rose som den vel oftest kaldes står alle steder, og den står da også på listen for landskabsukrudt - fordi den som invasiv plante breder sig uhæmmet og må holdes nede. Hybenrosen blev tidligere plantet rigtig mange steder fordi den er robust og villigt breder sig.
Den blomster dufter skønt og jeg plukker både blomster og frugter, men hvis frugterne skal bruges til at sylte bør man ikke plukke fra buske der står langs vejene idet frugterne optager forurening fra bilernes udstødning...

En krans af de fine røde hyben er hurtigt lavet og den kan pynte alle steder. Den visner selvfølgeligt efter hånden og bliver lidt træls at se på, men pyt den var jo hurtig at lave og kostede kun den smule et lille stykke tråd kostede...
Her har jeg plukket hyben og trukket dem på en mellem kraftig ståltråd - denne her, er sådan en tråd der vist er beregnet til at binde planter op med, plasticbelagt og nem at bøje og er købt i et plantecenter, men hvilken som helst lidt kraftig ståltråd kan bruges.
Til kranse er det bedst at bruge hyben der ikke er helt modne,fordi de meget modne frugter nemt går
 i stykker...

Du klippet et stykke ståltråd og sætter hyben på som var det perler på en snor...det går hurtigt og børn kan sagtens være med...Start med at bukke en lille vinkel i enden af tråden,  det er til at binde kransen sammen med.

Når ståltråden er næsten fuld binder du de to ender sammen og du har en krans...


En krans på havelågen pynter gevaldigt...

I en busk eller træ kan en lille krans også se fin ud...

💐De bedste hilsner KirstenK💐

mandag den 22. august 2016

Solsikker in naturel...


Temaet om solsikker skal naturligvis afsluttes med den rigtige vare.
Billedet er fra køkkenhaven hvor jeg har ladet et par selvsåede stå...
Jeg sår ganske almindelige solsikkefrø som dem vi giver fuglene om vinteren. De kan købes alle steder til langt hen på foråret og en pose med en to, tre kilo koster under 50 kr...
Dem der er tilovers fra såning kan jo sagtens gemmes til vinter.
Her har vi næsten altid nogen tilbage fra vintrens fuglefodring.
Fuglefrøene er lige så spirevillige som de dyrt indkøbte solsikkefrø, hvor der ikke er mange frø i hver pose.


🌞De bedste sensommer hilsner KirstenK🌞

onsdag den 17. august 2016

Solsikker - en papir DIY ...


Denne solsikke er lavet i gavepapir, men i princippet kan det jo være alt muligt andet.
Udgangspunket var en fødselsdagsgave der var pakket ind i grønt papir - en skøn frave - men pakken manglede dog lige et sommerligt strejf  og da modtageren er blomsterglad var motivet jo oplagt...
Solsikkemotivet kunne også være fint i en ramme til væggen i sommerhuset eller i havestuen eller hvor man nu synes...

Her kommer en lille DIY  - måske står du lige netop og magler et lille solsikkeprojekt i papir.




Du skal bruge en saks en limstift, gult og sort papir, papir til bagrund, jeg brugte som sagt grønt, men alle farver kan jo i princippet bruges. Jeg klippede en skabelon til kronbladene for at have noget at tegne op efter...her ligger en skabelon både til kronblade, men også en cirkelformet skabelon til blomstermidten.

Påbagsiden af det gule papir tegner du efter skabelonen i karton ca 25 kronblade op, klip kronbladene ud og tegn efter den runde skabelon en sort midte til solsikken.
Skabelon til kronblade og cirkel til midten ligger i flere størrelser her...
Nederst et lille tips til hvordan du nemt laver skabeloner til at tegne efter...


Start med at lime fire kronblade på, som ses på fotoet..


Fortsæt med at lime kronblade på hele vejen rundt...



Lim den sorte cirkel fast i midten af solsikken...


Tegn sorte prikker i kanten af det sorte og det gule ...


Sådan laver du skabelonen:
Enten printer du skabelonen direkte up på karton, klipper den ud og tegner efter den...
Du kan også printe den på papir og lime papiret på karton, klippe skabelonen ud.
💮 De bedste solskinshilsner KirstenK 💮

lørdag den 13. august 2016

Solsikker - et linoliumssnit...

Man skulle måske tro jeg har fået solstik - men det er ingenlunde tilfældet - solsikken er et dejligt motiv og der er lidt sjovt, at gøre samling på solsikke frembringelser fra min hånd.
At jeg ynder at snitte i linolium, at skære skabeloner og stencils og at lave trykklodser er vist ingen hemmelighed og solsikken har også fået en tur gennem snittemaskinen...


Det kom der denne her ud af...

Der blev rullet sværte på snittet og trykket på papir...og det kom der denne her ud af .

🌻 De bedste solsikke hilsner KirstenK🌻
,

tirsdag den 9. august 2016

Solsikke - med farvekridt og blyant...

Solsikkefeberen har ikke forladt mig - Jeg længes stadig efter de fine gule solblomstern - der er dog knopper der snart springer ud ...
Jeg har fundet farvekridt og blyant  frem og har tegnet en solsikke.
Dog er den ikke helt tro mod naturen, men det er det der hedder kunstnerisk frihed...eller noget!


 🌼De bedste hilsner KirstenK 🌼

fredag den 5. august 2016

Solsikker støbt i beton - en DIY...

Særlig sol sikker er sommeren i Danmark ikke, og selv om vi vel officielt nu skriver sensommer er sommeren vel ikke helt slut endnu, selv om det måske godt kan føles sådan lige nu her, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Regnen trommer mod ruden og lysten til uldtæpppe om knæene og uldsokker på fødderne er påtrængende...
Solsikkerne hører sensommeren til og jeg har da også sået to rækker af dem i haven - de blev sået sent og regnen og blæsten og de små sneglebæster har givet de ellers så statelige planter et lidt sølle udtryk...Men, men der er masser af knopper i de blomster der trods den megen modgang er tilbage.
Så nu venter jegfaktisk bare på at kunne høste solsikker, i store mængder, til vaserne i stuerne...
Og mens jeg venter må jeg så ty til andre solsikke relaterede aktiviteter...
Jeg kunne jo tegne en solsikke - klippe en solsikke - lave et tryk med en solsikke - sy en solsikke - hækle en solsikke eller sågar strikke en solsikke -

En anden aktivitet kunne være solsikker i beton...
Faktisk ligger der en anvisning til, hvordan man laver betonsolsikken i dette indlæg her...



Betonsolsikkerne er fine som små fuglebade eller som "fyld" rundt om i haven, hvor de tidlige blomster er visnet ned.
Glædelig sensommerdag til til dig, der tog dig tid til at kigge indenom her.

🌼  De bedste hilsner KirstenK 🌼