søndag den 23. november 2014
Væddeløberen ved det heller ikke - altså, at det er november...
Det er utroligt hvor meget en lille aflægger, plantet i april, kan blive til på bare en sæson...
Jeg er ikke så vild med alt for mange stueplanter inde, men ude synes jeg de rigtig kommer til sin ret.
Denne væddeløber har stået ude hele sæsonen og det er vist på tide den kommer indendøre, for frost tåler den ikke...Jeg er bange for den skal trimmes lidt, for der er allerede godt fyldt op på plantereolen i kælderen.
Jeg kunne selvfølgelig også bare plante en ny til foråret, men jeg nænner næsten ikke, bare at lade den fryse i hjel.
Ligesom de franske anemoner fra onsdagens indlæg - ja så har væddeløberen åbenbart heller ikke helt styr på, hvor sent på året det egentligt er...
Hav en rigtig dejlig søndag...Og der er lige nøjagtig en måned til lillejuleaften...
Etiketter:
blomster,
grønne planter,
have,
haven,
planter,
væddeløber
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Fantastisk som naturen kan :) . Sådan en må jeg vist hellere få mig
SvarSletMarianne: Ja det er fantastisk hvad man kan gro på en sommer...
SletJeg har det på samme måde, som dig Kirsten. ikke for meget af det ind. Men samtidigt er det svært, bare at lade det fryse væk derude. Så jeg er ved at lave plads inde i mit værksted og i kælderen, til det hele. Inkl. 3 stk. træer i potter.
SvarSletSelv god søndag
Anne: Py ha...så skulle du se vores underetage...der står planterne nærmest i flere lag...for fryse væk skal de ikke...
SletJeg ville ønske, jeg havde en frostfri havestue, for jeg har også svært ved at lade store flotte planter dø, men min største væddeløber fylder vist en halv kubikmeter, så jeg nøjes med nogle mindre eksemplarer. I år eksperimenterer jeg med at overvintre de største pelargonier barrodede i en mørk kælder i håb om, at de kan genoplives til foråret :)
SvarSletAnonym: Det lyder spændende med at overvintre pelargonierne barrodede...Jeg har pænt mange geranier som fylder ad pommeren til...Tak for din kommentar og en frostsikker havestue ønsker jeg mig også...
Slet