Franske anemoner får mig altid til at tænke på en episode fra da jeg var barn. Min mor var og er formodeltligt stadig meget glad for franske anemoner. Det forår hvor min yngste bror blev født, satte hun knolde i et af havens bede og vi ventede spændt på om de kom blomster op ...men nej der kom kun blade og det endog i stort antal.
Inde i huset havde mor en stor buket kunstige franske anemoner (det var før silkeblomsternes tid) af stift plastic, men de lignede nu meget godt. Mine søskende og jeg fik ofte lov til at lege med de kunstige blomster, så de har været med i mange forskellige lege...
Vi børn syntes det var lidt synd for mor, at der ikke kom blomster i bedet, så vi tog plasticblomsterne og satte dem ud i bedet, hvorefter vi sagde til mor at der nu var kommet blomster op...Mor blev selvfølgelig glad og hun lod som om hun slet ikke opdagede at det var plasticblomsterne vi havde sat derud.
Måske skulle jeg bare plukke en lille buket af de franske anemoner og køre hjem til min mor og give hende dem...som plaster på såret for den der "narrestreg" for mange år siden...
Må din torsdag blive god og lige præcis sådan som du ønsker den skal være!
Sød historie og smukke blomster :)
SvarSletSynes bestemt din mor skal ha en lille buket
Knus
Marianne: Ork der blev både en buket til min mor, en til min kollega og en til mig selv...og der er flere i bedet...jamen det er da helt fantastisk!
Slet