onsdag den 4. januar 2012

En heldig kartoffel...


Man er en heldig kartoffel, hvis man skal have denne her kartoffel at spise!
En af mine absolutte kartoffelfavoritter...
Men man skal altså kunne lide både kartoffelmos og selleri... Så er du advaret, hvis mos eller selleri ikke står på din liste over livretter!

Til 4 -6 personer:
4- 8 bagekartofler, alt efter størrelse og sult.
1/2 knoldselleri af almindelig størrelse skrælles og skæres i mindre stykker. De koges ca 15-20 minutter i letsaltet vand, eller til de er møre.
Smør, mælk eller fløde, salt og peber.

Kartoflerne bages i oven, til de er møre, og ja det tager en hulens tid... men inden for 1 til 2 timer skulle de gerne være møre. Kartoflerne stikkes med en gaffel inden de skal i ovnen. Du skal altså IKKE skære det traditionelle kryds i kartoflerne.
Når kartoflerne er bagte og afkølet en smule skærer du topen af og uhuler kartoflen med en ske, hvor meget man vil udhule er en smagssag...jeg plejer at udhule dem helt.
Kartoffelmassen kommes i en skål og blandes med de kogte selleritern og du laver en kartoffel/sellerimos. Der kommes en god klat smør i mosen og der spædes til med mælk/fløde til mosen er nogenlunde lind, den skal dog ikke være alt for tynd.
Nu kommes mosen tilbage i "kartoffelskrællerne" og gratineres i ovnen til de er varme og der er kommet en fast skorpe på mosen.
Det er en lidt "tidskrævende kartoffel" at lave...men den er hele besværet værd!

12 kommentarer:

  1. Bagt potet er veldig godt.mmm.. men eg må nok klara meg med morgonmat no.

    Ha ein fin dag

    SvarSlet
  2. Den må jeg have afprøvet - jeg er vild med selleri og kartoffel/rodfrugtemos og kan da lige forestille mig, at den der gratinering i ovnen vil sætte prikken over i'et :-)
    Måske det også kan få gemalen til at synes om bagte kartofler ;-)

    SvarSlet
  3. Mums, det lyder lækkert.

    SvarSlet
  4. Uhmmm... elsker alt med kartofler ;0)

    SvarSlet
  5. Ruth:Om morgenen er morgenmad nok bedst!

    SvarSlet
  6. Randi: Du vil ikke fortryde..der er næsten garanti for at gemalen også kan lide det!

    SvarSlet
  7. Merete: Også jeg...billigt, godt og sundt...

    SvarSlet
  8. Det lyder kækkert,men Poul kan ikke selleri.

    SvarSlet
  9. Conny: Det er sjovt, men der er mange mænd der ikke kan lide selleri...Min far hadede selleri sompesten!

    SvarSlet
  10. Å ja, dobbeltbagte kartofler er skønne.

    SvarSlet
  11. Marina: Ja, det er mad vi ka li...

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥