tirsdag den 5. juli 2011

Når vi nu taler om skvalderkål...

Fotoet er dog fra min egen have....

I den bagerste del af haven blomstrer den almindelige skvalderkål...den er ikke nem at få kål på (tøhø) så den kan jo lige så godt få lov til at være der...og køn er den jo, som alle planter er det!
Den anden dag gik jeg en tur sammen med de små, jeg har i min varetægt i det daglige... Vi passerede rigtig mange velfriserede haver med blomster, buske og plæner i sirlig orden... Da vi passerede den eneste have i parcelhuskvarteret, som har naturhave med skvalderkål i tusindevis (formodentlig til stor irritation for naboerne) udbrød den lille lavbenede børnehaveaspirant: "Prøv lige, og se de smukke blomster der"
Nu kender jeg indehaveren af naturhaven, særdeles godt endda, og hun var ved at knække sammen af grin, da jeg fortallte hende om knægtens udsagn...
Juhu for børns umiddelbarhed !

8 kommentarer:

  1. Det er jo derfor, man skal omgive sig med børn. De er skønne i deres umiddelbarhed.

    SvarSlet
  2. Jamen der er da ikke noget som børn og deres umiddelbarhed. - og helt ærligt - de blomster er kønne

    SvarSlet
  3. Eva: Ja, du har så ganske ret!

    SvarSlet
  4. Mariannel: Ja, vel nok er de kønne... Der var jo også en hel have fuld af dem!

    SvarSlet
  5. Hehe! Jeg er også stor fan af såvel skvalderkål som naturhaver, og mine dagplejebørn (og egne, for den sags skyld) synes altså også at det er nogle fine 'blomster'!! Måske skulle man prøve at fortælle det til de irriterede naboer (som jeg vist også har et par stykker af!!).

    Ha' en rigig lækker dag!

    Kh. Jane

    SvarSlet
  6. som barn plukket jeg meget skvalderkål syntes de var så pæne :) jeg har en del i min have :)

    SvarSlet
  7. Jane: Heldigvis har de ikke lært hvilke blomster der ikke er velsete i de velfriserede haver...og tror måske heller ikke de kommer til at lære det af mig...også god dag til dig!

    SvarSlet
  8. Helle: Og de er også pæne...det vedtager vi hermed!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥