søndag den 16. maj 2010

Kommer man rødbeder i kager?


Rødbedekagen her er et hit, på trods af gemalens noget skeptiske anskuelse om, at rødbeder ikke hører hjemme i kager.
Opskriften lyder således:
Kagen bages i  en stor springform.
350 g fintrevet rødbede
200 g smør
300 g mørk chokolade
1 spsk cacao
4 æg
300 g lys rørsukker
1 spsk vanillesukker
350 g hvedemel
2 tsk bagepulver.
100 g valnodder, der er hakket groft.
Smørret smeltes sammen med den hakkede chokolade i en gryde, ved svag varme. Æg og sukker piskes skummende, hvorefter rødbede og vanillesukker røres i. Vend mel, bagepulver, valnødder og chokoladesmørret i æggemassen. Kom dejen i en smurt springform og bag ved ca 180 i en times tid. Smager rigtig godt med is eller med en klat kold cremefraiche til...

4 kommentarer:

  1. I første omgang lyder det godt nok underligt, men på den anden side - vi laver jo også kager med gulerod eller squash, så hvorfor ikke rødbede. Kunne godt tænke mig at prøve det, men ved ikke lige hvordan jeg skal få de rødbeder smuglet forbi kæresten :-) Dem bryder hun sig ikke så meget om...

    SvarSlet
  2. Uhm, den kage må jeg prøve. Jeg er vild med rødbeder, både i rå og i bagt form.
    Kh Birthe

    SvarSlet
  3. Berliner brosten: Jamen det lykkedes da mig, at smugle rødbederne i kagen uden, at gemalen opdagede det...han fik det først at vide bagefter! Ellers havde han end ikke overvejet at smage på den!

    SvarSlet
  4. MollyMy: Den er god siger jeg bare...jeg er også rødbedefan!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥