Selv om man fristes til at synke ned selvynkens dybe hul, ser det alligevel ud til at der er håb forude....Vi bliver nødt til, selv om det lyder frygteligt sentimentalt, helligt og alt muligt andet, at være glad for det liv, og de livsvilkår vi har....Og alt andet lige, så er der håb forude..
Et håb som i forsigtig optimisme....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥