Viser opslag med etiketten tutorial. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tutorial. Vis alle opslag

torsdag den 30. august 2012

Multifarvede tryk...en torsdagstutorial...



Når man ved et uheld får blandet tryksværte/maling sammen får man enten noget der rigtig fint eller man får den der specielle grådumsede farve som ikke er særlig fin.
Her har jeg ved et tryk med en blomst ( her er det en morgenfrue, men det kunne lige så gerne være en margurit eller en chrysantemum) valgt at styre processen lidt, for at opnå et multifarvet tryk.

Du skal bruge: En blomst eller to, papir til at trykke på (jeg bruger genbrugspapir af alle mulige slags, det være sig gamle konvolutter, dokumenter og lign) gamle aviser til at dække ned med, tryksværte eller maling (jeg bruger ganske almindelig acryl dækmaling/plakatfarve, som fås i alle hobby forretninger) svampe, engangsvaskeklude eller lign til at komme malingen på. Engangs handsker eller stramme gummihandsker er en god ide, for man kan ikke undgå at det griser lidt...eller lidt meget!
Kom forskellige farver på svampe eller engangsvaskeklude eller lign, pas på med ikke at bruge for mange mørke farver. Den sorte farve er det en god ide at have særskilt.
Dyp blomsten sådan lidt på må og få rundt i malingen, men lad være med at "tvære" blomsten rundt i malingen, så er det nemlig man får den uønskede lortebrune farve...
Kom blomsten over på et papir som vist, og tryk den let ned mod papiret...Hvis der e meget maling på kan man sagtens lave et tryk mere med den samme mængde maling. Ofte bliver andet tryk meget finere end det første, synes jeg...
Fjern blomsten, og du har et tryk som dette...
Pil kronbladene af blomsten, her er det nu fra en margurit...
Dyp blomsterbunden i sort sværte...
Tryk med blomsterbunden i midten af blomsten, jeg lader ikke tørre ind i mellem, men det kan man sagtens.
Det færdige multifarvede tryk.
Ensfarvet med gul og sort midte ser heller ikke så tosset ud...

Blå med sort er heller ingen dårlig kombi...mulighederne er uanede...
 
 
 
 
 
 
 
 




torsdag den 16. august 2012

Fjer-tryk...en torsdagstutotrial...


Lige nu ligger der fjer fra måger og andre fugle allevegne...og det er svært for sådan nogen som mig ikke at samle dem op...
Jeg havde fået skrabt mig en lille bunke sammen med fjer af forskellige slags...jeg skulle jo have nogle forskellige at trykke med..
Her kommer en lille diy hvis du selv skulle få lyst til at få gang i fjerproduktionen.


Du skal bruge: En lille fjer, eller en stor, for den sags skyld, sort maling (dette er ganske almindelig dæk-acrylfarve) eller tryksværte, gamle aviser eller blade, papir til at trykke på (ganske almindeligt kopipapir er fint til formålet) en rulle (dette er en ganske almindelig malerrulle med en skumrulle på håndtaget) eller en pensel til at komme malingen på fjeren og en rulle som sagtens kan være en gammel kagerulle til at rulle over fjeren for at få alledetaljer med i det færdige tryk...
Læg en gammel avis på bordet, det er godt at have et underlag at trykke på og det er også fint ikke at få sort maling ud over alt....

Rul eller pensl maling på fjeren, den skal ikke sejle i maling, men der skal også være så meget maling derpå at den kan sætte aftryk på papiret
Kom fjeren over på det papir du vil have trykket på.

Læg en stump avispapir eller reklamepapir over fjeren (mest for ikke at få rullen fyldt med maling), og rul let med rullen.

Fjern dækpapiret og den lille fjer er blevet til to...ja faktisk tre...

Fordi der bliver også en ganske fint tryk på dækpapiret...