Viser opslag med etiketten påskefår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskefår. Vis alle opslag

lørdag den 28. marts 2020

Julen varer lige til påske - påskepyntelige får du selv kan lave...




I denne mærkelige tid, hvor alt er vendt op og ned og vi alle må passe på os selv og hinanden ved at blive hjemme eller ved ikke at have så megen social kontakt som vi er vant til, kan nogen måske have brug for en DIY til lidt påskepynt...
Jeg holder af får, også når det ikke er påske, så her får du skabelon og en slags DIY til hvordan du laver disse søde får, jeg synes de lige har den lille kant der gør at jeg godt gider have dem hængende...
Skabelonen kan du hente her via dette link




Du skal klippe to kroppe og fire ben og et hoved. 
Benene limes mellem kroppene og hovedet placeres fortil...
Jeg har limet snoren imllem kroppene, så fårene danner en lang ranke  men der kan selvfølgelig også prikkes et hul i den øverste del af fårekroppen og efterfølgende sættes en tråd eller snor i. Øjne og næsebor er blot to prikker tegnet med en tush.
Jeg har brugt forskelligt genbrugs papir, noget hjemmetrykt papir (med bobleplast) ellers kan man jo bruge hvad som helst, glanspapir, avispapir, papir fra en gammel bog, landkort, brochurer eller alt muligt andet. 
Jeg har valgt at holde mig til få farver med små kontrast pletter i, men fårene kan også blive rigtig fine i skrappe farver...eller i lyserød eller gule eller...
God fornøjelse med fårene hvis du  har mod på at gå igang med dem...
Glædelig lørdag til dig...Og pas på dig selv og dine medmennesker.


                                                             🐏 De bedste hilsner KirstenK 🐏


onsdag den 9. marts 2016

Påskepynt - Får af smeltede Hamaperler...




Forår og påsketiden er over os og selv om jeg ikke er så meget til påskepynt - ja så kan jeg jo alligevel ikke lade være...
Hamaperlerne har været i spil i den sidste tid. Det startede med påskekyllinger, dernæst blev det til blomster og sidst, men ikke mindst blev det til får. Skøre, skæve, tyndbenede får med store fødder...

Har du lyst til at prøve kræfter med fårene kommer der en lille DIY her:
Du skal bruge almindelige midi Hamaperler i hvid, grå, brun, sort eller hvilken farve dine får nu skal være.
Bagepapir, tynd bindetråd/ståltråd til fårenes ben, kraftigt karton i grå eller hvid til fårenes hoveder og en tynd tusch til at tegne fårets mund. Almindelig hvid lim, og evt en limpistol eller dobbeltklæbende tape.


Klip bindetråd og fold dem som vist på fotoet...Jeg klippede dem med en længde på ca 6 cm.

Læg perler i en facon der ligner et får og læg benene ind under perlerne i "bunden" af fåret.
Bag fårekroppene ca 10- 15 minutter ved 200 grader eller indtil fårets krop er smeltet sammen. Tag kroppene ud af ovnen og lad dem køle af.

Færdige fårekroppe med ben. Jeg klippede fødderne lidt til så de var nogenlunde lige store. 
Benene kan justeres efter behov, idet man bare kan bøje og rette ståltråden ud...


Klip hoveder til fårene, hvis ikke du vil kaste dig ud i fårehovedtegning på frihånd ligger skabelonerne til fårehovederne her i to størrelser. øjnene limes på med almindelig hvid skolelim. munden tegnes med en tynd tusch.


Fårenes øjne laver du også med smeltede perler...de får sjove og udtryksfulde faconer.
Man kan jo sagtens have både øjne og kroppe på samme plade, med mindre man planlægger en større fårefarm...

Hovederne kan limes på kroppen med almindeliog hvid skolelim, men det holder bedre, hvis man bruger en varmlimpistol eller små stykker dobbetklæbende tape .
Fårene her, som vel også kan gå for at være lam, glæder sig allerede til påskegæsterne, der er inviteret til lammesteg. 
Jeg har tænkt mig, at hver kuvert skal pyntes med et lam og en kvist mynte...
Hav en aldeles fantastisk dag og god fornøjelse hvis får lyst til at lave får...