Viser opslag med etiketten mariehønekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mariehønekort. Vis alle opslag

mandag den 7. juli 2014

Gaveindpakning til små børn og et gratis fødselsdagskort kort til dig...

 

Gaveindpakning kan være så mange ting...der kan være flotte, skøre og sjove gaveindpakninger...Jeg kan godt lide at gøre noget ud af indpakningen så den passer til modtageren.
Til mindre børn synes jeg det er en god ide, at der ikke er for meget gavebånd på pakken...det er så svært at få af...
Jeg bruger denne løsning som jo kan varieres i det uendelige. En strimmel papir i en anden farve eller mønster lagt om pakken som et bånd. Strimlen er blot samlet med et stykke tape på bagsiden, så er pakken nem, at få åbnet for små fingre...
Kortet med mariehønen er fra min egen hånd og hvis du lige står og skal bruge et fødselsdagskort kan du frit downloade det her
Jeg har printet dette kort på lyserødt karton, men det ser også fint ud i sort/hvidt...og på rødt...og på blåt..og på...
 
Et stykke A-4 karton (eller kraftigt papir) i printeren, print og fold på midten...nemmere kan det næsten ikke være...
God mandag til dig der læser med her.

onsdag den 30. juni 2010

Pindsvinet og mariehønen...



Pindsvinet og mariehønen er kendt og elsket af alle, så da jeg skulle bruge to kort, til to småpiger, var det nærliggende at tegne to kort med netop disse dyr. Hvis du også har brug et tillykke kort, har jeg smidt links til mariehønen her og pindsvinet her. Jeg kan rigtig godt lide den "sorte naive" tuch på hvidt karton, men det ser heller ikke tosset ud at printe mariehønen på rødt eller pink karton.
Du skal bare printe kortet ud og folde på midten...ja og så lige skrive en fødselsdagshilsnen inden i...