Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2020

Julemus med store ører du selv kan sy - 21 december...

 Julemus til pynt eller leg...

Som kan laves af rester og som er nemme at sy - 

Det tager såmænd ikke så lang tid at sy musene, så hvis du mangler en gave i sidste øjeblik 

eller en gave til pakkespillet så er det da en mus eller to du skal sy...

Mønstret til musene kan du hente her i mit arkiv.

For at lave musene skal du bruge stof der passer til mus (julemus) og det kan jo i princippet være alle farver. En snor, garn eller bånd til at lave musehalerne med og evt i anledningen af højtiden, en sløjfe til at binde i halen. Du skal også bruge noget fyld til musen, det kan være polyesterfyld eller uldfyld...Man kan få flere forskellige slags. Man kan også købe en pude i Ikea eller Jysk, og bruge fyldet derfra, hvis man gerne vil gøre det til lavpris...

Jeg har brugt tekstiltusch til at lave øjne, snude etc på musene, men man kan selvfølgelig også sy knapper på til øjne...

Klip 1 stk bund, 1 stk snude, 1 stk ryg og 2 x 2 ører. Husk at klippe med 1 cm til sømrum




Sy ørerne sammen ret mod ret, vend retten ud og lav en stikning rundt ved ørernes kant...

Lav en lille fold på ørerne og sæt dem fast med nåle, som vist på fotoet...


Sy snudestykket på ryggen samtidig med at ørerne sys på...


Vend om og fold ud og sy en stikning på snudestykket...

 
Sæt halen fast midt på musens ryg ...


Sy bunden sammen med med overdelen samtidig med at halen syes fast.
Lad en åbning stå på musens side, som du kan vende musen ud af.
Vend musen ud og fyld den ud, brug en saks eller pind til at få fyldet ud i snuden.
Sy det lille hul i siden sammen i hånden...


Sy knapper i til øjne eller broder dem med broderegarn - 
jeg valgte den lette mådemed tekstil tusch...

Det er i dag den korteste dag på året og lige så langsomt begynder det at lysne igen...
Hav en dejlig dag.

De bedste hilsner
🐭KirstenK🐭

mandag den 30. november 2020

Hjemmelavet modellervoks...

 


Hjemmelavet modellervoks er meget mere lækkert, meget mere miljøvenligt og så er der da også en vis glæde ved selv at lave modellervoks til børnene - og de voksne må jo også gerne lege med - Vi tager bestemt ingen skade af at lege lidt...

Modellervoksen her bliver blød og gummiagtig og man kan selvfølgelig ikke spise den, men den salte smag indbyder jo ikke ligefrem til at guffe den i sig...

Modellervoksen holder sig fint i køleskabet i 3 - 4 måneder, man kan tilsætte et par dråber Atamon som øger holdbarheden, men hvis det bliver leget med regelmæssigt og farverne bliver blandet sammen til en grådumset masse så vælger man jo nok at skifte den ud alligevel...

Opskriften kommer her:

2 spskf alun ( alun er et naturligt forekommende salt, købes hos Matas eller hos virksomheder der forhandler ting til plantefarvning)

Ca 5 dl hvedemel

2 dl fint salt

5 dl kogende vand

4 spskf raps eller solsikke olie 

evt frugtfarve/ pastafarve. Man kab også bruge gurkemeje der farver en fin gul...

Kog vandet, kom det i en skål og tilsæt salt, olie og alun rør rundt og lad salt og alun opløse sig - det går hurtigt i det kogende vand. Tilsæt halvdelen af melet og pisk godt - lad det stå nogen minutter så det sætter sig lidt og også afkøles lidt inden du ælter det sidste mel i. Det kan godt være der skal lidt mere mel i - det skal selvfølgelig være sådan at man kan ælte i det uden at det hænger i hænder og bord...



God fornøjelse hvis du går i gang med modellervoksen - Her legede mormor og børnebørn søndag morgen fra 6.30 - til langt op af formiddagen med modellervoksen - kun lige af brudt, et kvarter, af en skål havregrød med en stor smørklat i...

Og når man nu alligevel er i gang med at lave modellervoks, ja så kan man jo lave en ekstra portion til en gave, eller hvis man endnu ikke har fået købt alle kalendergaverne...

Her var det for eksempelvis den nisse der bor på loftet, der kom med modellervoksen. Den havde stillet det i nattens løb, hvor den havde opskriften fra ved jeg ikke...


Hav en aldeles dejlig mandag. 

Her på kanalen er det selvfølgelig også snart jul.

Og så skal der julehygges - der kommer et opslag hver dag med julehejs af forskelligt indhold - 

Det vil glæde mit julehjerte rigtig meget, 

hvis du vil følge med her og kigge en tur indenom her på siden...

😍De bedste hilsner Kirsten😍