Viser opslag med etiketten februaryfiction. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten februaryfiction. Vis alle opslag

tirsdag den 23. februar 2016

#februaryfiction 5 - Far og Mor...



Far og mor.
Når far kom hjem fra fabrikken var han fyldt med hvidt støv på tøjet.
Han lagde altid en avis i sofaen, inden han satte sig med avisen.
Han vidste, mor ville blive sur, hvis ikke han gjorde det.
Men en dag gik han målbevidst hen mod sofaen og satte sig ned, uden først at lægge en avis i sofaen, uden et ord og uden at kigge på mor.
Om mor blev sur, ved jeg ikke, men han efterlod et hvidt aftryk i sofaen, da han rejste sig og gik…, 

torsdag den 18. februar 2016

#februaryfiction 4 - Soldaten og pølserne...

Soldaten og pølserne
En flot soldat kom marchrende, pludselig blev der uvejr og soldaten søgte ly i et  husmandssted. 
Her skulle de til at spise, og soldaten spiste med. 
Der var to pølser tilbage, som konen satte i spisekammeret.
Soldaten var stadig sulten og kunne sagtens have spist pølserne.
Der var kun en seng i huset, så soldaten måtte sove mellem husmandsparret.
Konen kunne godt tænke sig, at være alene med soldaten, så hun bad manden se til dyrene i stalden. Da manden var gået, sagde konen: ” Benyt nu chancen, soldat” - og straks løb soldaten ud i spisekammeret og spiste pølserne…


søndag den 14. februar 2016

#februaryfiction 3 - Undren...

Undren.
Han går gennem byen. Hånden ryger automatisk op af lommen og antager hilseposition, når han ser en bekendt. Hej, siger han højt og tydeligt…
Men med tiden beholder han hånden i lommen og efterhånden rykker det kun en smule i håndens muskler, når nogen han kender, dukker op.
Hej’et bliver inde i munden og bliver end ikke udtalt.

Han undrer sig: Hvorfor fanden er der ikke nogen der hilser mere?


fredag den 5. februar 2016

#februaryfiction 1 - Morgen...

February fiction er små historier/tekster på maksimalt 100 ord...
Meningen er, at man skal skrive en tekst hver dag, hele februar, men mindre kan vel også gøre det.
De små tekster/historier skal deles enten på gammeldags måde på papir eller sættes op i lygtepælene eller også man kan også dele dem digitalt...
Her kommer min første:

Morgen.
Vækkeuret ringer, det er tidligt og jeg føler slet ikke jeg er færdig med at sove.
Jeg står modvilligt op.
Morgenmaden og kaffen er mit lyspunkt, denne tidlige morgen. Jeg kommer blåbær og nødder på min havregrød og min youghurt.
Pludselig ser jeg, at blåbær og nødder er levende. Bær og nødder danser i min morgenmad.
I kaffekoppen er der en mund og jeg tænker, at denne morgen dog er den mest besynderlige jeg nogensinde har oplevet
Men så ringer vækkeuret, og det hele starter forfra igen...


 Hav en fantastisk fredag...og tak fordi du kiggede indenom her i mit skæve univers...