Viser opslag med etiketten applikation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten applikation. Vis alle opslag

fredag den 4. april 2014

Ikke fordi jeg ikke har vist det før...

 
Okay, en overskrift på otte ord hvoraf de to er ikke...det er da ikke så tosset...
Nå, nok ordfjolleri...
Jeg har syet et håndklæde til en lille dreng der lige er fyldt et år...Vokabulariet hos en et-årig er ikke så fyldigt endnu, men det tæller dog bum, hov og  noget der lyder som Google, og ønnnn ønnnn (altså den lyd biler siger) og derfor måtte det turkise håndklæde jo være med bil...
Og ikke fordi jeg ikke har vist håndklæder frem her før og motivet er sikkert også set før her på kanalen, men det gør det nu ikke mindre populært...
Må din fredag blive god og munter...fredag, er i min bog, nærmest den bedste dag i ugen og weekenden "lurer lige om hjørnet" så det kan næsten ikke blive bedre...

onsdag den 19. august 2009

Nin-taske


En lille pige som elsker sin Nin, bliver 2 år, jamen så skal hun da have en Nin-taske i fødselsdagsgave...

torsdag den 9. juli 2009

Gave 2 på to do listen...


Gave nr 2, på to do listen er kommet ud af Singeren, så nu kan jeg holde sommerferie med god samvittighed.... Samme babuska-applikation som nr 1, bare et andet navn og en anden farvesammensætning...

onsdag den 8. juli 2009

Gave 1 af 2 på donelisten...


Den ene af de gaver, der helst skulle være færdige, før jeg tager på ferie, kan der sættes flueben ved... Der kommer lige et par af de hjemmegjorte bolde i pakken også, det er jo ikke sikkert lillepigen, umiddelbart, synes tasken er særlig spændende, men jeg ved hun elsker bolde...

søndag den 5. juli 2009

Vægelsindet...

Jamen der er da også valg at gøre hele tiden, måske det er godt, det kun er i "småtingsafdelingen" jeg er lidt vægelsindet...men er dette her garn retrogrimt eller retropænt? Jeg kan ikke rigtig finde ud af det, men min lokale fiberpusher havde det meget, meget billigt, det kostede ikke gratis, men næsten... men det kommer på lageret, og så finder jeg vel en anvendelse for det, enten det er grimt eller pænt...







Nå, men næste "problem" er at vælge baggrund til babuska-applikationerne. Skal det være den turkise baggrund, der er rolig, eller skal det være den pinke der er noget mere sprælsk ?? Ja, jeg ved det ikke, jeg kunne også bare gå i seng, det er alligevel også over midnat...

onsdag den 17. juni 2009

Frugtpose nr 55 og 56...


Når "mine" dagplejebørn skal videre i børnehave får de en frugtpose og en madkasse. Så er den hemmelighed afsløret!!
Nr 55 og 56 i rækken, til de næste to, der lige om lidt "står for tur" er næsten færdige, der mangler bare en snor i løbegangen, men hvor filen har jeg nu lige lagt de 10 meter anoraksnor, jeg for nyligt købte ??? Heldigvis er snot og ondt i halsen forsvundet som dug for solen, det maglede da også bare, for solen skinner fra en skyfri himmel i dag... God onsdag til dig derude...