Engang syntes jeg Kierkegaard var en gammel vranten mavesur fyr. Men efterhånden ændrede jeg opfattelse. I virkeligheden var han langt forud for sin tid, måske var det også derfor han i samtiden blev betragtet som en latterlig person. Han var vel hvad vi i dag ville betegne som en lille gnom, og ja han var vædig selvcentreret og sygeligt optaget af sit helbred, men ikke desto mindre var han i sin filosofi langt forud for sin tid.
Kom til at gå og spekulere på følgende sætning i dag:
"Den der ikke kan elske kan ikke åbenbare sig- og den der ikke kan åbenbare sig, er den ulykkeligste af alle"
Hmm, det kan godt være det umiddelbart lyder lidt kryptisk, men i vor søgen mod vor indre drivkraft mod kæligheden og den væren vi er ment til, kan sætningen nu være god at blive klog af. Tør vi vise vores svage sider og tør vi vise og sætte navn på svinet i os selv??På de forbudte tanker og vores synder, hvis sådanne da findes?? Der er kun en ting at sige til det: "Kom ind i kampen venner" For kun hvis man vover at åbenbare sig, kan man give sig selv til livet, og tro på at livet vil os det bedste og derved have tillid til at kærligheden overvinder mørket.
