torsdag den 25. marts 2021

Eksklusive påskeæg...

Eksklusive æg har jeg kaldt disse æg i overskriften og jeg synes faktisk de har sådan et lidt eksklusivt look.

Jeg kalder dem skildpadde æg, fordi de minder en smule om Toms chokolade skildpadder... 

Du skal bruge:

Brune eller hvide ud pustede hønseæg.

Løgskaller fra ca 4 - 5 løg 

1 guldtusch, jeg bruger en Posca tusch 

Æggene som i udgangspunktet er ud pustede hønseæg, som jeg puster ud ved forsigtigt, at prikke et hul i begge ender af ægget og så puste godt til...Man kan få smarte udsugningstingester, men jeg bruger altså den gammeldags metode. Når æggene er tomme for indhold skyller du æggene godt og lader dem dryppe af.

Kom æggene i en gryde sammen med løgskallerne og kom vand på så det dækker æg og løg. Kog dem en time eller to. Brug en tallerken eller andet til at presse æggene ned under vandet. Kig til æggene og tag dem op når du synes de er fine i farven. 

Pas på ikke at brænde fingrene, hvis du som jeg, ikkekan vente med at se på æggene, de er jo fyldt med kogende vand.

Tøm de farvede æg for vand og lad dem tørre fuldstændigt

Tegn med guld tuschen krims krams mønster - det er næsten ligegyldigt hvordan du tegner bare det er lidt buer ind og ud mellem hinanden...Resultatet bliver altid flot. Jeg stikkeer en tynd strikkepind eller lign ind i ægget og lader æggene tørre derpå...







Hav en rigtig dejlig torsdag

De bedste hilsner KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥