De lette, fine og nostalgiske danserinder giver julepyntningen et let, luftigt og nostalgisk udtryk.
Danserinderne har jeg fundet på The Graphics Fairy, hvor masser af nostalgiske motiver ligger til fri download.
Downloads som man frit kan bruge, men naturligvis ikke kommercielt.
Jeg stoler selvfølgelig på, at du, som jeg, kun bruger danserinderne til eget brug.
Jeg har downloaded danserinderne, spejvendendt og samlet en flok dansere på et ark...
Der ligger et ark med retvendte danserinder her og de spejlvendte danserinder her. til fri afbenyttelse.
Print et ark retvendte dansere og et ark spejlvendte dansere og lim arkene sammen med bagsiderne mod hinanden. Det er nemmest at lime hele arket sammen så for- og bagsider passer sammen.
Jeg printer på almindeligt kopipapir, og når de to ark bliver limet sammen bliver tykkelsen noget nær tyndt karton.
Du kan selvfølgelig nøjes med at lime,der hvor motiverne er, man kan jo lige så godt spare lidt på limen...
Jeg bruger en lille spids saks eller en silhuet saks til, at klippe figurerene ud med, men vent med at klippe, til limen er tør, for papiret går nemt i stykker, så længe papiret er vådt af limen.
Der finpudses med saksen, men resultatet skulle gerne blive som fotoet herunder...
Jeg har pyntet danserinderne med lidt blondestof og en broderet blomst, klippet af en gammel dug. En lille stump blonde og en palliet kunne også se rigtig fint ud.
Men danserinderne er nu også ganske fine - helt uden pynt...
Glædelig 9.december.
🌸De bedste lørdags hilsner KirstenK🌸
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥