onsdag den 12. oktober 2016
Kold peberfrugt - tomatsovs...
Den gavmilde september har forlænget sæsonen i drivhuset og i mit drivhus har der været et voldsomt boom af specielt røde pebre her på det sidste.
Fantastisk, at der stadig er masser af røde tomater og pebre i drivhuset.
Her kommer en opskrift på en lækker kold peberfrugt/tomatsovs, den er nem at lave og kræver ikke kokkeeksamen.
Den har garanteret stor lækkerhedsfaktor...
Til en lille skål fuld skal du bruge:
3 røde pebere.
2 store tomater
1 lille løg
5 fed hvidløg
1 håndfuld mandler (mindre kan nu også gøre det...)
Et lille drys friskkværnet peber
1/2 teskefuld paprika
En knivspids piri piri (stærke tørrede chiliflager)
Husk at piri piri altid er stærkere end man tror...så tag hellere lidt for lidt end lidt for meget...
1/2 dl god olivenolie.
En spiseskefuld rødvinseddike.
Halver peberfrugterne og fjern kerner og stilk. Læg peberfrugterne og de halverede tomater, det pillede løg, skåret i stykker og hvidløgsfed i et ovnfast fad.
Bag ved 200 grader i en halv times tid indtil grøntsagerne er bløde. Blend grøntsagerne sammen med mandlerne indtil konsistensen er som du ønsker...tilsæt resten af krydderierne, olien og eddiken.
Du kan også fjerne skindet fra tomater og peber inden du blender - men jeg blender nu det hele med.
Sovsen er lækker til næsten alt, både varmt og koldt...
🍅De bedste oktober hilsner KirstenK 🍅
Etiketter:
dressing,
kold sovs,
madlavning,
opskrifter,
peberfrugt,
tomater
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥