mandag den 11. juli 2016

Lav din egen røgsalt...



Salt hører - på trods af, at det ikke er særlig sundt, at indtage i større mængder - til et af vore vigtigste "krydderier"
Jeg laver kryddersalt i mange forskellige variationer, men en røgsalt er næsten ikke til at undvære og bare et lille nip røget salt kan gøre underværker i en kedelig ret...den giver næsten et lille strejf af bacon...
Jeg laver min egen røgsalt, ikke fordi dem man kan købe ikke er udmærkede, men fordi det er sjovt at lave den slags så det er "hjemmelavet"

Har du lyst til at lave din helt egen røgsalt skal du bruge:
Sydesalt, Maldon eller anden gourmet salt.
En beholder af metal, en spand, en gammel gryde eller et bålfad...
Grønt friskt græs, brændenælder eller enebærgrene...
Små tørre pinde træspåner og måske en lille smule papir at tænde op med.
En rist ( jeg bruger et stænklåg i metal)



Kom træspåner og små tørre pinde i metalspanden.
Brændenælder, enebærgrene eller græs lægges parat i umiddelbar nærhed af spanden.


Bred salt ud på risten, så det er parat til røgning...


Sæt ild til træspånerne og de små pinde i spanden...

Når der er godt ild i træet og der er mange flammer, kvæles ilden med brændenælderne. 
Der skal være meget røg...


Læg risten med salt over spanden og ryst den af og til indtil alt saltet har taget farve og smag af røgen...hvilket tager et par minutter eller tre.

Dejligt lysebrunt salt der dufter af bål og giver god smag i en gryderet eller drysset på toppen af en salat eller hvad man nu har lyst til...
God fornøjelse med røgeriet, hvis du skulle give dig i kast med bål og salt.
Og tak fordi du gav dig tid til at kigge indenom her i røgeriet...









6 kommentarer:

  1. Det ser søreme spændende ud, og salt med lidt røget smag må være godt til mange ting

    SvarSlet
    Svar
    1. Lone: Ja røget salt er lækkert til lige at give et lille pift til maden...

      Slet
  2. Hvor sjovt. Jeg har ikke smagt røget salt, så vidt jeg ved, men det skal jeg da prøve, når lejlighed byder sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva: Hmm det må du prøve det smager godt...

      Slet
  3. 😄 Dejligt at du gider at dele din viden med en grundig vejledning. Jeg tror søreme at også jeg kan være med 😁

    SvarSlet
  4. Hej Bjørnemor. Har lige været på kursus i "vejen til velsmag" hos Meyers madhus. Er begyndt at se rundt efter sylteglas, og efter andre ting man selv kan lave. Det ser spændende ud med dit røgede salt og lige til at gå til. Men det der fanger mit blik er den spand du bruger. Ser ud som om det er en zink spand. Zink frigives ved varme fra det lille bål der startes ud med og det er sandsynligt at det blander sig i røgen og aflejres i saltet. Og det er ikke så hensigtsmæssigt. Måske kunne man bruge en uglaseret ler potte af samme størrelse.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥