fredag den 7. august 2015

Vibeke Marx: Sortehusene...



Gaven for juli i  Den omvendte julekalender var denne dejlige lille bog.
Vibeke Marx: Sortehusene, en bog om forholdet mellem generationerne, om fortielser, hemmeligheder og om viljen til at forandre egne liv...
Bogen en besk og til tider ganske barsk, men på samme tid en blid fortælling om forholdet mellem fortælleren Kirsten og hendes mor Agnes, hvis historie sideløbende fortælles... men også om Kirstens forhold til datteren Tine og sønnen Thomas...
Man kommer aldrig til at holde af den egocentriske Kirsten, der uden entusiasme pligtskyldigt besøger sin mor på plejehjemmet. Det fejlslagne forhold mellem mor og datter gør det svært for Kirsten at holde af sin mor og den dårlige samvittighed får hendes vrede til at blusse yderligere...For moderen Agnes har altid ment, at Kirsten er født vred eller som det udtrykkes i bogen - arrig -
Begge kvinder har en stærk vilje og de hører nok også de mere kantede af slagsen..
Kirsten og Agnes er hele livet gået forkert af hinanden og mønstret gentages i Kirstens forhold til datteren Tine. Forholdet til sønnen Thomas udvikler sig noget anderledes, idet Kirsten har svært ved at slippe Thomas, men Thomas har også svært ved at slippe sin mor, fordi hun er den eneste der kender hans hemmelighed om at han er transseksuel...
Hemmelighederne, det usagte omkring det næsten unaturlige forhold mellem Kirsten og Thomas ødelægger forholdet mellem Kirsten og manden Poul, som er godmodig og af de fleste opfattes som lidt af et skvat...
Bogens titel,  Sortehusene, refererer til en klynge intermistiske  fiskerhytter i nærheden af Odenses gamle losseplads og som gennem hele bogen har status som et fristed først for Agnes og manden Henry, senere af Kisten og Poul og til sidst af Tine der arver fiskerhytten i Sortehusene fra Agnes da hun dør...
Vibeke Marx formår som i hendes andre bøger, at beskrive personligheder som vi alle kender, måske endda fra os selv. Men skulle man sætte fingeren på noget i Sortehusene, ja så gribes man ikke sådan helt om hjertet og skal det sættes helt på spidsen så kan man under læsningen tage sig selv i at være lidt ligeglad med nogen af karaktererne i bogen...
En absolut læseværdig bog, måske ikke ligefrem en klassiker, som jeg varmt kan anbefale...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥