tirsdag den 28. april 2015

Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling - Et forslag til en rigtig god bog der ikke er helt mainstream...


Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling er fra 1986 og oversat til dansk i 1990.
Selv om bogen snart runder de 30 år er den absolut læseværdig og tankevækkende uhyggelig aktuel...
Tjenerindens fortælling er beretningen om hvordan man i et ekstremistisk og ultra religiøst regime har frataget det enkelte menneske frihed og individualitet.
Forurening og misbrug af kemikalier gennem tiden nedsat forplantningsevnen og de forholdsvis få fødedygtige kvinder holdes som avlskvinder af magtelten i det stærkt hierakiske og patriarkalske samfund.
Tjenerindens fortælling er en af disse avlskvinders beretning om at blive reduceret til et objekt og at blive frataget sin identitet - at blive overvåget i alle aktiviteter, en fortælling om hjernevask og et regime der slår hårdt ned på enhver modstand selv det mindste lille bitte fejltrin får konsekvenser af fatal karakter...
Tjenerinden fratages alt, skilles fra sine kære og sit barn, men via sine minder, som dog en gang i mellem er svære at finde rede i, finder hun kræfter og styrke til at overleve...Man kan sige det er en slags sciencefiction, men alligevel ikke, i hvert fald ikke på den gængse måde. Den har naturligvis en kønspolitisk agenda og man bør hele tiden have i baghovedet at den er skrevet i firserne hvor kønskampen havde et andet focus end i dag.
Hvis du har lyst til at læse en bog som på samme tid bringer dig tilbage til firserne og ud i fremtiden kan jeg kun anbefale den.
Bogen kom i en pakke til mig, sendt af min yngste datter, som jeg deler mening med, om rigtig mange ting, bla rigtig mange af de emner der tages op i denne bog - og så har vi begge forkærlighed for at læse bøger der ikke er helt mainstream...
Helt i "Danmark læser ånden" skulle du give denne bog en chance...den er i øvrigt også rigtig spændende læsning udover, at den er tankevækkende og temmelig uhyggelig.

2 kommentarer:

  1. hej Kirsten...ikke fordi jeg som sådan kender Margereth Atwood, men jeg kan huske navnet fordi jeg engang i forbindelse med uddannelse læste noget af hende, husker ikke hvad, det var på engelsk, men jeg kan huske hendes navn og at hun skrev rigtig godt og det var interessant....:O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anita: Tja ...jeg burde måske også have læst den på originalsproget, men nu læse jeg den på dansk. Den er faktisk rigtig god og hvis du skulle falde over den skulle du tage og læse den...Den ville lige være noget for dig Anita...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥