Har du lyst til at klippe/skære et gækkebrev så kan du downloade de forskellige gækkebreve herunder.
Du kan sagtens nå det inden påske...og skulle vintergækkerne være visne, så går det nok an at sende et gækkebrev med en viol eller en bellis...
Gækkebrev med bøger finder du her
Gækkebrev med huse finder du her
Gækkebrev med sole finder du her
Gækkebrev med kaffekande og kop finder du her
Gækkebrev med strikketøj finder du her
Reglerne for gækkebreve er at man sender et gækkebrev til en eller flere og skriver sit navn med prikker, kopper, huse eller lignende. Det vil sige, man sætter lige så mange prikker som der er bogstaver i ens navn.
Man skriver et lille vers på gækkebrevet. Man vedlægger en vintergæk og sender brevet afsted...
Hvis modtageren gætter hvor gækkebrevet kommer fra skal afsenderen give modtageren et påskeæg. Hvis modtageren ikke gætter hvor gækkebrevet kom fra, kan afsenderen derimod inkassere et påskeæg....
Der findes masser af "færdige"gækkevers på nettet.
Hvis man søger på gækkevers på Google kommer der masser af fine og brugbare vers frem..
Her fortælles lidt mere om gækkebrevets historie...
Jeg bruger en silhuetsaks og en ganske almindelig hobbekniv hvor jeg ikke kan komme til med silhuetsaksen. En silhuetsaks kan købes for få penge i hobbyforretninger. Der findes mange forskellige knive og skalpeller til at skære i papir med...jeg bruger den almindelige hobbykniv fordi den kniv, af et kendt fabrikat, jeg havde købt som værende en kunstnerkniv på ingen måde levede op til sine forventninger...
Skabelonerne funger således, at du printer arket med "et kvart" gækkebrev i A-4 størrelse og folder efter den stiplede linie eller så det passer med de farvede felter på arket..
Jeg viser herunder kort hvordan du skal gøre..
Print skabelon/gækkebrevet ud...
Fold arket efter de farvede felter eller den stiplede linie... og klip gennem alle fire lag de farvede felter væk. Hvis du synes det er svært at holde sammen på de fire lag papir kan du holde dem sammen med tape eller en papirklips...du kan også hæfte lagene sammen med en hæftemaskine, men hæfteklammerne skal placeres i de farvede felter der alligevel skal klippes/skæres væk...
Vend gækkebrevet så eventuelle rester af de farvede felter kommer om på bagsiden.
Gækkebrevet er nu klar til at skrive et lille vers på
Sæt evt farvet papir bag på gækkebrevet, det fremhæver motivet og gør gækkebrevet mere stabilt...
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥