lørdag den 22. marts 2014

Frederik Backman: En mand der hedder Ove...

En mand der hedder Ove er svenske Frederik Backmans debutroman
En mand der hedder Ove lå øverst i min læsestak...Egentlig syntes jeg den var lidt svær at komme igang med, fordi jeg ikke helt kunne placere den i en kategori...det var jo ikke en krimi, det var jo ikke en roman i gængs forstand osv...
Men den absolut læseværdig - for at sige det rent ud så er den faktisk helt enestående. Den er hylende morsom, men også en bog at blive klog på livet af...Den prikker lidt til os allesammen mht vores opfattelse af andre mennesker...
Det er sjældent man læser en virkelig hylende morsom bog og når det morsomme er kombineret med et par sandheder om det moderne samfund og et par sandheder om livet i særdeleshed... Ja så bliver det virkelig god læsning. Bogen er skrevet i et jævnt og ligefremt sprog, uden at få indtryk af, at forfatteren "taler ned" til læseren.
Bogen handler om Ove der er rækkehuskvarterets sure, gnavne gamle mand. Ove er regelfikseret og han går hver morgen sin runde i kvarteret, for at kontrollere at alle overholder reglerne. Feks stiller Ove cykler ind i skuret, hvis de ikke holder regelementeret parkeret og han holder skarpt øje med om indbyggerne i kvarteret nu også sorterer deres affald i følge reglementet.
Men som Ove selv udtrykker det i bogen: "Han er for helvede da ikke sur og bitter bare, fordi han ikke går rundt og smiler fra morgen til aften"
Naturligvis er der er historie bag Ove. Ove tilhører generationen af mænd der altid bare har passet deres arbejde til punkt og prikke og altid har svaret enhver sit. Nu er han altså blevet bortrationaliseret af det moderne samfund, der efter Oves mening kun består af uduelige slipsedrenge som ikke kan tage beslutninger om noget som helst, oftest fordi man lige skal vente på, at en eller anden skal have opladet sin mobiltelefon.
Oves "baghistorie" fortælles i bogen som flashbacks, hvilket giver bogen dens helt specielle vekslen mellem humor og alvor.
Ove har altid set alting i sort og hvidt og da han møder sin farverige kone Sonja - ja så er hun, som det udtrykkes i bogen, hans farve -  al hans farve - og da Sonja dør, bestemmer Ove sig også for at dø.
Hans forsøg på at begå selvmord forhindres dog af forskellige begivenheder, mestendels hæftet op på de nyindflyttede naboer, en iransk højgravid kvinde og hendes godmodige mand Patrik. Oves mislykkede forsøg på at begå selvmord, fortælles med en munterhed og en lethed der gør, at man som læser ikke trækkes ned i et sørgeligt og tragisk "mode"
Nu skal jeg selvfølgelig ikke genfortælle handlingen her og det ville da også kræve utrolige mængder af plads, for bogen repræsenterer rigtig, rigtig mange facetter af den diamant der hedder livet.
Og selvfølgelig kan man også "bare" læse bogen som en utrolig humoristisk bog...for det er den i sandhed også...
Lige et par linier fra bogen om smalltalk: Ove var ikke meget for at høflighedssnakke. Han havde erfaret, at det var en stor karakterbrist nu til dags. Nu skulle man kunne plapre løs om hvad som helst til en hver tåbe, der tilfældigvis havde forvildet sig inden for en armslængdes afstand, bare fordi det var "hyggeligt".
Jeg har fået bogen foræret af Saxo.
Du kan købe den lige her også som e-bog.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥