fredag den 1. februar 2013

Flugten fra Camp 14...



Blain Harden: FLUGTEN FRA CAMP 14
Weekendavisens boganmelder skriver: "Meget få bøger har givet denne anmelder trang til at erklære et land krig, men Blain Hardens beretning om flygtningen Shin er blandt dem"
Det er lige før jeg giver anmelderen ret, på trods af min tro på, at vold og krig nærmest aldrig løser problemer, andet end måske på kort sigt.
Jeg kan kun på det kraftigste anbefale alle at læse "Flugten fra Camp 14"
Jeg havde før jeg læste bogen, læst en del om Shin Dong-huyk og hans sensationelle flugt fra en af de mest lukkede arbejdslejre i verden, i et af de mest lukkede lande i verden, alligevel kom det bag på mig at mennesker behandles så grusomt i vores moderne verden...
Shin Dong-huyk blev født i arbejdslejren Camp 14 i Nordkorea, hvor hele hans fars familie var blevet anbragt fordi en svoger var flygtet til Sydkorea... Hans vækst er hæmmet af underernæring, hans arme er krumme af arbejde...
Shin hører som ganske ung, at der er en verden uden for fangelejren...en verden hvor man kan spise sig mæt, nogle gange endda i kød...I fangelejren var det almindeligt at spise insekter, frøer og rotter som blev indtaget rå, som et lille tilskud til den i forvejen yderst sparsomme kost.
Bogen er ikke præget af sensation, men føles som en ærlig og hel beretning om Shins liv og et ærligt forsøg på at give omverdenen et indblik i de gruopvækkende forhold hundretusindevis fanger lever under i Nordkoreas mange arbejdslejre.
Derudover er der en del faktastof der sætter forholdet mellem Syd og Nordkorea i perspektiv.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor svært det må være at finde sig til rette i USA, som Shin til sidst ender i. Bogen indeholder da også en del beretninger om de forskellige problemer Shin har med at tilpasse sig i den frie verden.
Jeg ser bogen som en vigtig og gruopvækkende skæbnefortælling, som man kunne have ønsket sig var fiktion....hvilket desværre ikke er tilfældet...
Glædelig 1. februar til dig der læser med her, og glædelig weekend...den lurer lige om hjørnet!

4 kommentarer:

  1. Den bog må jeg vist læse/høre..tak for tippet og god weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne: Den er faktisk rigtig god...uden den der sensationsprægede tilgang som jeg ikke bryder mig så meget om... Synes du skulle læse den!

      Slet
  2. Ville gerne at jeg stadig kunne læse den slags bøger!
    Men bare den smule du skriver er nok til at jeg kan forstå dine tanker om krig .
    At der er nogen der kan behandle andre mennesker på en så frygtelig måde - det virker som fiktion - hvilket det jo desværre ikke er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne: Hmm...Det er jo ikke ligefrem opløftende læsning...Nogle gange overgår virkeligheden fantasien...desværre!

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥