onsdag den 27. februar 2013

Er månen en banan ?Er den ikke lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle?



Da jeg var barn sagde man altid, at månen var lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle...
Jeg drev nærmest min far til vanvid, fordi jeg spurgte og spurgte i en uendelighed, hvorfor man sagde sådan noget pjat...selv med min ringe kendskab til naturvidenskab kunne jeg jo regne ud, at man ikke kunne sætte noget fast på himlen med knappenåle og desuden kunne det da under ingen omstændigheder være en grøn ost, når månen nu altså var gul...basta! Stakkels far!
Nå, men nu har en af de rollinger, der dagligt løber om benene på mig, simpelhen løst et af min barndoms store problematikker for mig...
Månen er jo slet ikke en ost, men en banan...
I lang tid har rollingerne været vældigt optaget af månen og solen. Vi har talt meget om, at man kan se solen om dagen, hvis altså ikke den gemmer sig bag skyerne og om natten kan man se månen, hvis den ikke gemmer sig bag skyerne... Jeg lavede derfor en planche, hvor solen og månen er afbilledet på...Månen lavede jeg som halv for, at den ikke skulle forveksles med solen. Planchen hængte jeg op på døren og vi talte om den flere gange i løbet af dagen..
Sidst på dagen spørger jeg en af drengene hvad der er på planchen: "Der er solen" siger han og peger på solen "Og det der... er en BANAN" siger han og peger på månen...
Helt uden humoristisk sans er han nu ikke...for han spørger tit om morgenen, med et skælmsk grin, om vi ikke skal kigge ud på himlen for at se om vi kan finde bananen...
Go' onsdag til dig der læser med her!

4 kommentarer:

  1. Der kommer mange gode guldkorn fra små børn.
    Nu vil jeg fremover tænke på månen som en banan.
    God dag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Lonni: Vi kan blot konstantere at månen er en banan...Basta!

      Slet
  2. Fuldbanan lyder også en smule sjovere end fuldmåne...
    God dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Citronmoster: Ja og fuld banan er noget helt andet end den rådne banan...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥