lørdag den 12. januar 2013

Ballerinaer er jo ikke julepynt...


Ballerinaer er ikke julepynt...De kan godt være det, men jeg har lige hængt disse små skønheder op...De blev ganske vist fremstillet der en gang i begyndelsen af december, men julepynt det er de så absolut ikke! (Tøhø :-)
Jeg har fundet fotos på The Graphics Fairy Jeg søgte simpelthen bare på ballerinaer på sitets søgefunktion. Jeg kopierede det ene foto lidt op og det andet lidt ned, hvorefter jeg spejlvendte billederne. Herefter printede jeg en stak spejlvendte og en stak retvendte ballerinaer.
Jeg klistrede ballerinaerne sammen omkring et stykke 90 g papir, og klippede og skar ballerinaerne ud. Det er ikke helt nemt at få bagside og forside tl at passe fuldstændig sammen, men med et par prøveforsøg lykkedes det da...
Lidt stof fra en gammel dug, hvor de fine broderede roser var på, blev limet på danserinderne som skørt. Den lyserøde danserinde fik bare en blonde på forneden på kjolen og en rose på maven.
Som ophæng har jeg brugt en tynd messingtråd, som passer så fint til de små danserinder...


6 kommentarer:

  1. De er vel nok fine. God idé med at spejlvende. Det skal jeg huske til en anden gang.
    Jeg købte nogle fine papfigurer på arbejdermuseet og der ville det have været fint med det spejlvendte til bagsiden. Mine har fået rød bagside. Brugte dem til juletræet sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten: Der findes så mange fine motiver der kan bruges...

      Slet
  2. hvor er de fine Kirsten :-)Sød idé at bruge blonden som skørt osv....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne-Mette: Jeg synes også det ser rigtig fint ud med blonden...

      Slet
  3. Uh me like. De er bare skønne.
    Knuz fra Lina

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥