Dunhammer...

Anne Folehaves indlæg om dunhammere sendte mig lige en tur ned af merory lane...måske også fordi jeg lige netop har haft besøg af min lillebror...Og det er ham det handler om, ja og så en masse dunhammere.
Historien går tilbage til den tid da var det højeste mode med gulvaser fyldt med dunhammere og alskens tørret græs og sådan i stuerne...og mine forældre havde da også en pænt stor gulvase med dunhammere til at stå...
Min bror har vel været et par år eller tre, og da han en nat ikke kunne sove, stod han op, og hvad var da mere naturligt for en lille dreng der ikke kan sove end at pille alle dunene af dunhammerne...Jeg siger jer, at der var dunhammerdun overalt, og det overalt, som i alle steder...
Da han er færdig med pillearbejdet synes han det er på tide, at vække sine søskende så vi kunne komme ind i stuen og se kunstværket...Vi synes det var fint og begyndte at lege i dunene...
Legen fik dog snart en ende, for da vores forældre kom ind og så hvad vi havde gang i...ja så blev vi alle fire sendt i seng igen!!...Og mor hun støvsugede og støvsugede og støvsugede ....
Jeg kan simpelthen ikke se en duhammer, uden at komme til at tænke på den enorme bunke dunhammerdun, og efterfølgende kan jeg egentlig rigtig godt forstå min mors lidt anstrengte ansigtsudtryk...

Billedet af de smukke dunhammere har jeg lånt her hvor man også kan læse lidt om den spændende plante, dunhammeren i virkeligheden er...