Faktisk kan jeg slet ikke fordrage havenisser, slet ikke...Men lige præcis ham her, har jeg fået af en dreng, der til forveksling ligner havenisseffyren selv.... ja, selv hullet på bukseknæet er autentisk, så han får lov til, at blive stående. Hver gang jeg går forbi den lille rumpenisse, tænker jeg på alle de "skarnstreger" han har lavet, og alle de gode timer jeg har tilbragt sammen, lige netop med den her lille fyr...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥