Viser opslag med etiketten sursyltning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sursyltning. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juli 2022

Når skoleagurkerne bliver så store som asier...


Når skoleagurkerne et blevet kæmpe store...Det kan jo ske enten fordi man har været væk et par dage eller nogen gange kan der også sagtensforputte sig en ordentlig basse af en agurk mellem bladene.
De store skoleagurker et mildest talt ikke værd at spise, og de egner sig heller ikke til agurkesalat fordi de er grove, de har mange kerner og blød midte.
 Men når de nu er blevet så store som asier, så må de jo bare syltes som asier...
Del den/de tykke agurker på den lange led og skræl det grønne af, skrab den bløde midte og kernerne ud med en ske og skær agurkerne i mundrette stykker. 
Kom dem i en skål og drys godt med salt.
Lad dem stå nogen timer eller natten over så er de blevet vandet ud og er nu sådan lidt gummiagtige. 
Skyl dem godt i flere hold vand til alt salt er væk. 
Lav en lage af eddike og sukker i forholdet 2 del eddike og 1.5 del sukker. Der skal være nok eddike til at agurkerne kan dækkes helt af eddike i det glas du har skoldet med kogende vand. Kom et par peberkorn, nogen sennepskorn, en stump chili eller et stykke peberrod med i eddikelagen. Kog lagen op og lad agurkerne koge med et par minutter. 
Kom en dildskærm i glasset før du kommer de varme agurker i det skoldede glas, hæld eddiken over og luk straks låget til. 
Lad asierne trække en uges tid eller længere inden du spiser dem...
De bedste agurketidshilsner KirstenK

søndag den 16. august 2015

Syltede agurker...



Der findes mange forskellige opskrifter på syltede agurker og i hvert fald før i tiden havde hver familie deres egen opskrift, som de syntes var den helt rigtige...
Drivhuset har, på trods af den noget træge start med kulde og regn, bugnet af agurker, både de almindelige drueagurker og de altid trofaste baby/skoleagurker.
Her i familien har vi se
lvfølgelig også vores egen opskrift på syltede agurker, som vi synes er den helt rigtige...
Den er ikke den nemmeste i verden eller den er nu nem nok at følge, men der skal lidt planlægning til, for forberedelserne til selve syltningen foregår over flere dage.
I opskriften står der, at denne opskrift aldrig slår fejl og jeg har da heller aldrig oplevet at den slår fejl...
Opskriften lyder sådan her:

Ca 2 kg agurker (enten drueagurker eller babyagurker eller en blanding af begge)
Saltlage: 2 liter vand, 250 gram salt, 1 dl eddike evt en teskefuld Atamon.
Syltelage 1,5 liter eddike, 1 kg sukker, 1 dildskærm, 1 brev blandede syltekrydderier, evt 2 teskefulde Atamon.
Derudover skal du bruge egnede sylteglas, som er pinligt rengjorte. Det vil sige, at de først er vasket grundigt af, også selv om de er nye...og derefter skoldet med kogende vand og derefter skyllet i Atamon.
Jeg plejer ar skylle glassene ved at hælde en sjat Atamon i glasset og sætte låget på og derefter skvulpe det rundt i glasset. Når du skyller glassene i Atamon er det ikke nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel til syltelagen.
Hvis du spiser de syltede agurker i løbet af kort tid er det heller ikke nødvendigt at tilsætte Atamon
Agurkerne skylles i vand og skæres i passende skiver/stykker, ikke så tynde som til agurkesalat, men dog i mundrette skiver...
Saltlagen koges sammen og afkøles helt, derefter hældes den over agurkerne som stilles koldt i ca 3 dage. Herefter dækkes agurkerne af spilkogende vand og udvandes i ca 2 timer. Vandet hældes fra og kasseres.
Agurkerne kommes i de skoldede og Atamonskyllede glas. Brug skoldede redskaber når du håndterer agurkerne
Syltelagen koges sammen, tilsat dildskærmen og syltekrydderierne. Dildskærmen og syltekrydderierne fiskes op og den spilkogende lage hældes over agurkerne som straks lukkes til.
Agurkerne er bedst, hvis de får lov til at trække en uges tid inden man begynder at spise af dem, men det kan godt være svært at vente så længe...
God fornøjelse med syltningen, hvis du har fået mod på at sylte en omgang agurker!
Agurker klar til at blive lagt i saltlage...