Viser opslag med etiketten regnfan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regnfan. Vis alle opslag

fredag den 4. september 2015

Plantefarvning - Farvning af uldtæpper...


Tre lyse uldtæpper, der havde set deres bedste dage, en stor bunke regnfang, en stor gryde, et bål, en bøtte alun, tålmodighed og masser af "armmuller"var ingredienserne til en farverig tæppefarvningsdag...
Den store sorte gryde fyldes med vand og der tændes op under gryden. Der kommes alun i vandet, hvor tæpperne først bejdses, så farven bedre hænger ved. Alun er et naturligt forekommende metalsalt, som har været kendt siden oldtiden...
Tæpperne kommes i vandet tilsat alun - alle tre tæpper kunne ikke være i gryden på en gang...Så de fik turen et ad gangen. Her rører jeg lidt rundt i gryden, for at sørge for at tæppet bejdses ensartet. 
Det færdigbejdsede tæppe tages op af gryden...
Det er her armmullerne kommer ind i billedet...

Mens det sidste tæppe bejdser færdigt, klippes en stor bunke regn fang i mindre stykker - jeg bruger både stængel, blade og blomster...
Der spædes op med rent vand i gryden og regnfang kommes i...Der er ingen angivelse på mængden - Gryden fyldes simpelhen op.  Nu skal der koges farvebad. Regnfang og vand koger til planterne er kogt bløde og man synes, at farven i vandet ser fint ud .En tommelfingerregel er, at det skum der dannes, indikerer den farve, det farvede emne senere får. Men intet er givet når det gælder plantefarvning...man må vente til det farvede emne er vasket og tørt, inden man får at se hvordan farven bliver...Det er netop det, der er charmen ved plantefarvning. Den endelige farve afhænger naturligvis også af bundfarven på det man farver.
Her kan man se, at farven begynder at trække ud i vandet og skummet ses tydeligt gult...
Det afkogte plantemateriale tages op af gryden...Inden tæpperne kommes i farvebadet sies farvebadet for alle de små plantedele, som ellers sætter sig fast i ulden - og jeg ved det helt sikkert - af bitter erfaring, nemlig. Jeg bruger en ganske almindelig finmasket sigte, som dem man bruger i husholdningen.
Tæppet kommes i farvebadet og koger en halv time tre kvarter eller en time eller mere...Man kan allerede se den smukke karrygule farve træde frem på uldtæppet...Det er vigtigt at tæppet holdes i bevægelse, for at undgå skjolder.
Tæppet tages op af farvebadet og efterses for skjolder, dette havde kun en enkelt som faktisk forsvandt i den efterfølgende vask...
Her er det det gråstribede tæppe der kommer op af badet - både tungt og varmt...
Tæpperne hænger efter en vask til tørre...Trods den efterfølgende vask har alle tre tæpper stadig den dejlige krydrede duft af regnfang - der når efterårsstormene rusker udenfor, og jeg ligger gasser mig i sofaen, kan minde mig om den dejlige sommerdag, hvor tæpperne blev farvet...
Glædelig septemberfredag til dig, der havde tålmodighed til at følge dette indlæg til ende...













fredag den 28. august 2015

Regnfang - eller regnfan...


Om man kalder den Regnfang eller Regnfan, den smukke gule blomst, deri rigt mål, sommeren igennem pryder grøftekanterne er vist en smagssag og også noget egnsbestemt. Blomsten er karakteristisk med dens knaplignende blomsterkurv uden randblomster eller kronblade om man vil...
Jeg kalder den Regnfang, men den har mange tilnavne...
Mange betragter den som ukrudt og i havens bede vil den da også hurtigt overtage det hele, idet den breder sig hastigt...så lad være med at plante den i haven, hvis ikke du gerne vil have en større bestand af de gule knapper...og her er det altså erfaringens stemme der taler!
Den bærer det smukke tilnavn guldknap, den kaldes også rønfer og det lidt mindre flatterende navn ormekrudt, fordi den gennem tiderne har været brugt som ormedrivende middel. Men å vidt jeg ved er indtagelse af større mængder af Regnfang skadelig...
Den skulle angiveligt også kunne holde trolde og djævle væk.
Den har været brugt som elskovsmiddel og den skulle også kunne beskytte mod lynnedslag og forrådnelse, hvorfor man tidligere anbragte  bundter af regnfang ved kartofler og grøntsager i vinteropbevaringen. Desuden skulle regnfang kunne holde lus og lopper væk...Derfor blev den da også blandet i sengehalmen...
Regnfang indeholder bitterstoffet tanacetin og plantens indhold af æterisk olie giver planten dens karakteristiske krydrede lugt. Man kunne måske godt forestille sig, at den karakteristiske lugt kunne overdøve andre ikke så velduftende dunster i sengehalmen...
Man kalder også Regnfang for den udødelige urt - herba immortalis - fordi man tidligere indgned lig med urten for at forhindre, at ligene blev fortæret af orme.
Jeg holder mig helt og aldeles fra ovenstående anvendelser, men bruger den i rigt mål til plantefarvning, hvor den giver den mest vidunderlige gule farve, alt efter hvor mange regnfang man kommer i farvegryden. Desuden er regnfang rigtig fin i sensomerblomsterkranse, enten alene eller sammen med andre af sensommerens mange grøftekantblomster...


Må din dag blive lige så smuk som regnfangens smukke gule blomster...