Viser opslag med etiketten pinde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pinde. Vis alle opslag
søndag den 25. oktober 2015
En pind som bordkort...
Ja lidt skørt lyder det måske...og ideen er da heller ikke afprøvet endnu, men indlægget her vil huske mig på ideen til næste gæstebud.
Og måske kan andre også bruge ideen.
Jeg har brugt kartoffelskrælleren til at skrælle et stykke med bart på pinden - jeg har brugt friske pinde - Her er der skrevet på pindene med kuglepen, til fest brug ville jeg nok vælge noget andet at skrive med, men dette er jo prototyper, så det går nok!
Jeg synes det ser fint ud, måske til en borddækning med naturtema...og så er det jo fedt at bruge noget man har i forvejen - det forhåndværende søms princip...
Glædelig søndag til dig der læser med her.
søndag den 13. september 2015
Ugens haveglimt - Pinde og sten og noget fra gamle gardinstænger...
Denne uges haveglimt er noget om pinde og sten og hvad man ellers lige har for hånden. Og selv om aftnerne ikke længere er lyse og lune afholder det nu ikke mig fra at trække i havetøjet og gå i haven...når det begynder at blive mørkt og myggene gør deres indtog - ja så trækker jeg indendøre, hvor strikketøj og sofa trækker...
Paganpinde er der nogen der kalder disse pinde trukket på en tråd og hængt op i træerne. Der er boret et hul midt på pinden inden de er trukket på en tråd. De hænger i en læderstrop på grenene for ikke at ståltråden skal skære sig ind i grenen...
Jeg holder vældig meget af disse små ophæng der passer fint ind i min have...
Hulsten trukket på en snor er altid et hit, i hvert fald for mig. Og når de har hængt i træet i flere år bliver de fint overgroet med mos og lav, hvilket bare gør stenene endnu smukkere. Mine sten er bundet sammen med en nylonsnor, jutesnor rådner alt for hurtigt og så kommer der sten nedfald på uventede tidspunkter...
De franske liljer er endeknopperne fra gamle gardinstænger. De er bare sat på en naturpind og så er den lille skrue der engang skruede dem fast til gardinstangen, spændt til og de sidder fint fast. Og ja det er med vilje at jeg ikke har valgt alt for lige pinde. I min have må det godt være lidt skævt...
Med ønsket om en dejlig søndag til dig og dine vil jeg afslutte dette indlæg med en tak til dig der kiggede indenom her...
Etiketter:
gardinstænger,
have,
haven,
pinde,
sten,
ugens havedetalje,
ugens haveglimt
Abonner på:
Opslag (Atom)