Viser opslag med etiketten omvendt julekalender. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten omvendt julekalender. Vis alle opslag

tirsdag den 3. marts 2015

Mageløs martsgave...


Den første forårsmåned er i gang og martsgaven i den omvendte julekalender er pakket op...
Indpakningen var en helt lille gave i sig selv - tegnepapir syet sammen med fine korssting.
Skønne syltesager, måske til gengæld for alle de syltede agurker der er rejst mod yngstedatteren i Århus.
Nu er det jo ikke syltesager i gængs forstand, men et herligt lille sæt med trykdimser til et syltetøjsglas der også kan indeholde andet end marmelade - som det tydeligt fremgår af eksemplerne...
Trykket kan blive fint som etikette til netop syltesager, men der rumsterer allerede andre planer i mit hoved med netop dette tryk...
Syltekrukketrykket vil blive brugt og måske endda også lidt misbrugt - hvem ved!
Glædelig den 3. marts til dig der læser med her.

lørdag den 7. februar 2015

Fantastisk februargave...



Februargaven i den omvendte julekalender var af det pureste guld...eller i hvert fald en dinosarus i en gylden udgave, på toppen af en prop.
Deko-propper kan man aldrig få for mange af og der findes ikke nogen mage til i min ellers ret store samling af deko-propper.
Og en fjollet gylden dinosarus er da så afgjort et smil fremkaldende element på en trist februardag...

Hav en aldeles pragtfuld februar lørdag. 


søndag den 25. januar 2015

Den omvendte julekalender...

Hvem gider høre om julekalendere her i januar? Der er jo længe til jul...Og måske er vi også mættede af juledimseri og glimmer (Selv om jeg altså godt kan finde på at lave julepynt i både januar og februar)
Ja der er længe til jul, men jeg glæder mig som et lille barn til jul, så det er netop derfor jeg har fået en omvendt julekalender.

Tolv gaver, en til hver måned, indtil det igen er jul - det er da fantastisk tænkt
Jeg fik den i julegave - af min yngste datter, som også er lidt af en julefreak...


Gaven til januar er allerede åbnet, dog lidt forsinket på grund af hotelopholdet på det offentliges regning...
Tre skønne låg der kan bruges som låg til drikkeglas/syltetøjsglas og andre krukker, der nu lige mangler et låg...det er helt utroligt, hvor mange beholdere disse låg passer til...
Købt i genbrug og lige min stil...
En mægtig god gaveide, som jeg har skrevet mig bag øret...genbrug af ideer er jo også en mægtig form for genbrug...
Her er lågene brugt til vandkaraflen, et almindeligt drikkeglas og et lille syltetøjsglas.... 

Tak fordi du læste med her og må din søndag være fyldt med glæde og måske også lidt solskin, hvis vejrguderne nu skulle være i humør til den slags luksurøse udskejelser...