Mælkebøtter - Stegte mælkebøtter...

Den anden dag hørte jeg en sige: "If you can't beat them, eat them"

Sætningen var ment på mælkebøtterne. Der kunne da være noget om snakken og fra vegetarer har jeg hørt om disse mækebøttehapsere, som angiveligt skulle være ganske lækre...

Jan var dog noget skeptisk, da jeg prøvede at sælge ideen til ham og han mente da også helt sikkert at lige præcis den ret ikke skulle stå på hans menukort.

Jeg plukkede en stor håndfuld mælkebøttehoveder med et lille stykke stilk på. Jeg skyllede  hovederne godt og lagde  dem til afdrypning i et dørslag.
Derefter lavede jeg en dej af 1/2 dl hvedemelmel, 1/2 dl mælk, lidt salt og lidt peber.

Jeg dyppede mælkebøttehovederne, som jeg lige havde mast lidt flade og stegte dem gyldne i smør på panden. Nu er jeg jo ikke veganer, så det med smørret gik lige an, ellers kan man jo sagtens bruge olie.

De smagte faktisk ganske fortræffeligt, men om det er muligt, at spise alle mælkebøtter i min have, tror jeg måske nok ikke. Jeg spiste mælkebøtterne med en salat til. 

Hvis du vil plukke mælkebøtter til at spise, så sørg for, at det er et sted hvor der ikke er blevet sprøjtet eller der på anden måde er blevet anvendt kemikalier...

Hav en aldeles pragtfuld onsdag og kommer du forbi mælkebøtter skulle du måske overveje om de kunne blive din aftensmad...

Nordens oliven...en update på et mirabelle eksperiment...

Nogen husker måske mit mirabelle eksperiment fra efteråret 2013...ellers kan du læse om det her
Jeg har brugt to forskellige metoder til at prøve at lave noget der kunne minde om oliven...
Opskrifterne jeg har brugt er fra Anette Eckmans bog Naturens spisekammer og er egentlig beregnet på umodne blommer, hvor de kaldes nordens oliven
Blommer havde jeg ikke nogen af, men til gengæld masser af mirabeller...
Den ene metode gik ud komme de umodne mirabeller på glas efter at de havde stået i vand (hvor vandet blev skiftet hver dag) i ti dage, sammen citron, hvidløg og peberrod i en lage bestående af salt, hvidvinseddike og vand. Der blev hældt olie "på toppen af lagen" for at lukke lufttæt...Disse stod i to måneder inden jeg smagte på dem første gang
Disse "oliven" har en meget karakteristisk smag- meget pikant og slet ikke som noget jeg nogen sinde før har smagt - de er meget salte, som der også stod i opskriften...Men skåret i små bitte tern og kommet i en dressing, en kartoffelsalat eller en remulade ja, så er de super anvendelige...
Nr to metode er en regulær fermentering, hvor mirabellerne står i en lage af eddike og salt, godt nok dækket til, men ikke lufttæt, i mindst tre måneder, i et mørkt rum (hurra for gamle huse og viktualierum)...jeg har smagt på dem undervejs og omkring jul var de først blevet rigtig gode...Da havde de så stået næsten fire måneder.
De blev så skyllet og kommet på glas, der enten blev fyldt op med olie eller lagt i en lage af eddike og salt.
De fermenterede mirabeller er dem, som minder mest om oliven...de smager super, men naturligvis ikke helt som oliven... men smagen er altså ikke helt ueffen.

Fermentering i længere tid vil på ingen måde forringe smagen - angiveligt vil op til to års fermentering kun gøre mirabellerne mere olivenagtige...
Det har været et sjovt eksperiment som jo kun har kostet lidt eddike og salt og sådan...Og et hjemmelavet pift til den daglige madlavning er jo heller ikke at foragte...
Glædelig torsdag til dig som har gjort dig den ulejlighed, at kigge indenom her...