Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag

torsdag den 14. januar 2016

Hjemmelavet tavle - næsten helt gratis...




Jeg er en haj efter papkasser...
Og man kunne godt tro, at jeg ikke er rigtig velforvarret når mit skarpe blik gennemsøger bunken af papkasser i supermarkedet.
For det første skal jeg bruge papkassen til at bære mel, sukker, mælk og rugbrød hjem i.
For det andet kunne det være jeg var ude i det ærinde der hedder en legepapkasse til mine dagplejebørn. Og her kan stort set alle papkasser bruges og her er det altså kun fantasien der sætter grænser, skulle jeg hilse og sige...
Eller en helt anden mulighed kunne være et kreativt projekt.
Den anden dag øjnede jeg  en sort frugtkasse, som også var sort under bunden. Den store matte sorte flade fik mig straks til at tænke på en tavle af en slags og da varerne var sat på plads, blev kassen skaret op i mindre stykker og bunden blev delt, så der blev to tavler på størrelse med et stykke A.4 papir.
Tavlen kan naturligvis ikke sammenlignes med en købt tavle, men denne er næsten gratis og den kan sagtens bruges mange gange, blot kun bruger en tør klud til at tørre tavlen af med.




Du skal bruge en sort frugt eller grøntkasse fra supermarkedet. Desuden skal du brug en lineal, en skarp hobbykniv og en rulle bred tape feks. malertape.
Derudover har jeg brugt en maskingtape med sorte og lyserøde stjerner. for at tavlen skulle se pæn ud...
Skær papkassens bund ud i den størrelse du ønsker din tavle skal være.
Jeg skar kassen vist på fotoet op i to rektangler ca 30x 20 cm.


  1. Klæb den brede tape på den sorte side af pappet og lad ca halvdelen stikke ud over kanten. Det skal passe i bredden med den eventuelle pyntetape...
  2. Vend pladen om og klæb tapen fast på bagsiden . Glat tapen ud og sørg for, at den ikke rynker nogen steder.
  3. Vend den sorte side opad igen.
  4. Klæb maskingtapen på hele vejen rundt, så man ikke kan se malertapen.
  5. Lav to huller foroven på tavlen hvis du vil have den til at hænge.
  6. Tegn på tavlen med skolekridt...
Hav en aldeles pragtfuld vinter torsdag og tak fordi du gav dig tid til at læse med her... Jeg håber indlægget har kunnet inspirere dig til, at se lidt nøjere på alle de mange forskellige papkasser der findes...

søndag den 23. februar 2014

Hjemmelavet legetøj...



 


Mr Printables og jeg har lavet papfigurer...og selvom materialet måske ikke er særligt legevenligt for mindre børn har de to, to-årige drenge, der udgør halvdelen af mit daglige "crew" leget med disse figurer en månedstid eller så.
Dino og elefanten har løbet rundt på bordet efter cyklen og duplomænd og koner har kravlet op og ned af helikopteren mange mange gange...
Nu er figurerne ved at være lidt flossede i kanten  og cyklens styr er ikke meget bevendt mere...
Men heldigvis er materialet blot en papkasse fra Brugsen...og et ark med selvklæbende prikker, så det er hurtigt at lave nogle nye...eller nogle helt andre...for selvom to-årige foretrækker gentagelser, så tror jeg tiden er inde til en ny kombination af dyr og køretøjer...
Jeg ønsker alle en aldeles fantastisk mandag...

tirsdag den 4. januar 2011

Flapøre goes pillow...

En lille lavbenet fyr, der elsker sit flapøre-monster overalt på jorden skulle da slevfølgelig have en pude med det hyggelige monster på... Sådan en, syede jeg så... til ham i julegave...
Hvis nogen undrer sig over hvorfor monstret i sin tid, egentlig er døbt Flapøre, så er det naturligvis fordi han har flapører, men selve navnet er hentet fra Morten Ramslands "Hundehoved" hvor også begreber som "Lortetingen" præsenteres...

lørdag den 8. maj 2010

Grow your own carrots!


Nej jeg mener sew your own carrots...
Du skal bruge noget orange og grønt stof, noget fiberfyld og lidt tålmodighed...



Klip det orange stof i rektangler af gulerodsstørrelse og fold det på midten, sy fra det ene hjørne til det andet...Klip det grønne stof som vist på billedet, det behøver ikke være særlig nøjagtigt...

Klip det overskydende stof af...


Vend gulerodsdimsen... så du har en orange nissehue!


Kom fyld i guleroden...


Fold det grønne tilklippede stof lidt sammen og kom det ned i guleroden, samtidig med at du folder kanten på det orange stof ned, sæt et par knappenåle i, eller ri det sammen inden du syr guleroden sammen i toppen...

Gulerødderne er færdige... og klar til at lege med. Eller til at pynte med. Eller til noget helt andet...

fredag den 7. maj 2010

Prinsessen skifter kjole...


Her er en lynhurtig ide, til et kort, eller en beskæftigelse til en lille pyntesyg prinsesse. Tegn en prinsesse, hende her er nærmest en fe-prinsesse. Skær eller klip ud der, hvor kjolen er, jeg har også skåret den lille stjerne på tryllestaven ud, så den passer til kjolen. Tag et dyk ned i bunken med restestof, og klip en bunke firkanter...og så kan prinsessen skifte kjole efter humør!

onsdag den 14. april 2010

Syet Mariehøne...En DIY...



Lidt med udgangspunkt i gårdsdagens indlæg, bringer jeg en lille "inspirationsting" Hvor ideen egentlig stammer fra ved jeg faktisk ikke, men min bedstemor lavede disse små mariehønsedukker til os børn, så ideen er af den slags, hvor ophavet skal søges i tidligere tiders glemsel...
I virkeligheden er mariehønen et lille rovdyr, men vi forbinder alligevel den lille bille med noget positivt. Jeg har lavet en  lille en i stof, som i hvertfald ikke "gør en kat fortræd" Hvis du selv skulle have lyst til, at lave et lille "rovdyr" kommer her en lille billed how to:

Du skal bruge: Stof, jeg har brugt sort til hovedet og rødt med sorte prikker til kroppen, men i princippet kunne man bruge både blomstret og ternet. Herudover skal du bruge nål og tråd, noget bamsefyld og en lille stump blonde hvis du synes rovdyret skal have en lille krave at smykke sig med. Du starter med at klippe to cirkler, jeg har brugt en desserttallerken og en underkop til at tegne udenom. Desuden skal du bruge et par små knapper, eller perler til øjne, og lidt rødt filt eller lignende til mund.

Nu rier du op og ned langs kanten på både den røde og den sorte stofcirkel.



Træk trådene sammen...


Kom fyld i ...




Sy sammen, så trevlenderne er gemt, du kan også klippe et stykke filt,og sy det på, til at dække samensyningen med...


Sy hovedet fast til kroppen....

Ri op og ned på et lille stykke blonde til krave, rynk kraven om mariehønes hals og sy sammen...


Sy en lille mund og et par knappeøjne på kræet.... Marie, marie marolle...

torsdag den 26. november 2009

Monstret flapøre...



Jeg har syet et lille monster, der straks, på grund af de store ører, er blevet døbt Flapøre... Den er syet i grå isoli (et rigtigt firser-ord!) fra en aflagt sweatshirt. Det er med vilje jeg har valgt, den lidt kedelige grå farve, for skulle den nu gå hen og blive et monsterhit hos den lille et-årige fødselar, ja så kan det have sine fordele, at den er grå... Monstret har en masse snore i toppen, for bettemanden, der skal have monsterbassen er vild med, at nusse med snore. Han prøver hele tiden, at komme til at bide i snoren, der sidder i hans bukselinning, og det kommer der i hverdagen en masse sjov ud af, men foretagenet giver også en del buler, for helt sikker på benene, er han er jo ikke endnu. Oh, ve og skræk, den dag, han opdager snørrebåndene i skoene...