At lade tiden gå - og lade hoved og krop gå med, det er såmænd også nærmest lykken...
Og da jeg havde ligget der, en rum tid, og set skyerne passere forbi og måske også taget en lille lur, der i det dejlige sommerduftende græs, blandet med duften af kløver blomster, fandt jeg pludselig en firkløver, eller faktisk fandt jeg fire...
Og så må det da være passende med historien om firkløveren og lykken!
Den version jeg kender, tager udgangspunkt i beretningen om Adam og Eva, og om den holder sig helt til sandheden er nok lidt tvivlsomt. Men det er en sød historie, som min bedstemor altid fortalte, når nogen fandt en firkløver.
Da Gud jagede Adam og Eva ud af paradisets have, nåede Adam lige at snuppe en firebladet plante, der voksede ved indgangen til paradisets have med sig. Han bragte planten med til ørkenen, hvor han og Eva jo som bekendt skulle arbejde i deres ansigts sved.
Men da Adam ville plante planten opdagede han at der var faldet et blad af - og nu havde planten kun tre blade - symbolerne for tro, håb og kærlighed.
Det tabte blad blev dog fundet af en engel, som syntes der var synd for Adam og Eva, at de var blevet forvist fra paradisets have, englen lod derfor bladet flyve ned til menneskenes verden - og derfor er lykken flygtig - den dukker pludselig op og den kan forsvinde lige så pludseligt igen...
God og lykkebringende søndag til dig, der læste med her.
