Viser opslag med etiketten decemberkalender 2017. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten decemberkalender 2017. Vis alle opslag

søndag den 24. december 2017

Verdens mindste krybbespil - 24.december...



Dette lille bitte krybbespil er lavet i en papæske fra Blå Castello ost...
Jeg har haft æsken liggende et stykke tid, fordi jeg syntes den havde en helt vidunderlig farve.
Ideen til krybbespillet fik jeg da jeg så et krybbespil i et legetøjskatalog - men lign figurer kan man nemt printe fra nettet. Figurerne jeg har brugt, er mellem 20 og 30 mm høje...


Klip karton eller papir i en farve der passer til æsken 
og lim det i bunden på æsken.
Jeg har dækket også dækket teksten på siden af æsken, med et par firkanter af det blå karton.
Det er svært, at se på fotoet, men jeg har tegnet små prikker så det ligenr stjerner på krybbespillets inderside...

Karton limes bag på figurerne og der laves et ombuk i figurernes bund.
Figurerne limes i bunden af æsken og rettes lidt til.


 Med dette indlæg ønsker jeg dig og dine en glædelig og fredfyldt jul.
Tak, fordi du har taget dig tid til at læse med her.

De aller kærligste hilsner Kirsten K

.

fredag den 22. december 2017

Når julemanden holder ferie - 22.december...


At drømme sig væk til en sydhavsø, hvor solen skinner, vandet er lunt og drinksene er kolde ...
Ja det drømmer vi vel alle om, en gang i mellem, her i det kolde mørke nord...
Og det gør julemanden åbenbart også, for jeg spottede  både ham og hans frue siddende i solen under parasollen, i et af de kataloger der røg med hjem fra ferien, dengang for længe siden, da der stod sommer i kalenderen.


Et par rejsekataloger, kan blive til lidt sjov julespas...


Et godt foto med solstemning fra kataloget klippes ud og teksten klippes fra.
Tegn med poscatusher et par nissehuer, en flaske og et par glas, eller hvad der nu lige passer ind...
Du kan evt. tegne op med et tynd blyant først...

Hav en rigtig dejlig 7 december.

🌞De bedste hilsner KirstenK🌞


torsdag den 21. december 2017

Japan lygter - 21. december...


De store lygter er smukke i mørket...Men pas på brandfaren...


Et dusin lygter til pyntning af et julefrokostbord.

Måske husker du dem - japanlygterne -  fra skolens juleklipdage.
I min skoletid blev der altid fremstillet metervis af guirlander, musetrapper og japanlygter i massevis...
Og så satte vi cykellygter inden i dem, for ikke at brænde skolen af...
Jeg husker engang, hvor drengene i min klasse kappedes om hvem der kunne fremstille den største japanlygte...og et paraf de mest opfindsomme, fik da også fremstillet en der var så stor at en af drengene fra de små klasser kunne være inden i den...De brugte en rulle afdækningspap til at lave kæmpelygten af.
Japanlygterne kan fremstilles af næsten alt papir, der bare er en smule kraftigt.
Jeg har brugt forsider fra julekatalogerne, kraftigt gavepapir, sider fra et katalog med gammelt porcelæn og siderfra en farveflora og fra magasiner af forskellig art.
De er alle lige fine uanset om der er brugt fint nyt papir eller genbrugspapir.
Meningener jo atr der skal et lys indeni lygten og har den en vis størrelse kan man godt stille et fyrfadslys i et glas inden i lygten, men der skal holdes øje med det...
Jeg er lidt af en bangebuks i forhold til brand, så jeg har brugt batterilys til de fleste.
Batterilysene holder længe og de er da også ved at være nede i en prisklasse hvor alle kan være med.

En japanlygte er nem at fremstille og hvis man er vant til at lave den slags papirhejs kan man jo godt lure, hvordan den skal laves, hvis ikke,kommer der her en anvisning.


Brug forsider fra magasiner, eller andet papir der er en smule kraftigt. 
Finder du en side i et blad som du syens kan være fin, men ikke kraftigt nok, kan du lime et ark kopipapir på bagsiden med en limstift,


Du skal have et retangulært stykke papir , dette er 15 x 22cm... 
og her bliver en mellem stor lygte ud af.


Fold papiret på den lange led. Lav folden skarp...


Mål ca 1,5 - 2,0 cm ned og rids eller tegn en let streg langs linealen.


Klip lige store revner mens papiret stadig er foldet - klip kun til stregen/ridsen. 
Fold ud som det ses på fotoet...

Lim lygten sammen i siden og juster samlingen lidt så lygten ikke bliver skæv...og kan stå uden at vippe. Hvis ikke lygten passer helt akkurat i siderne, må du klippet papiret lidt til.


Her ses tydeligt hvordan der er klippet ned til stregen.
Når limen er tør, presser du lampen lidt sammen og sætter en lædersnor i som hank.
Snoren sættes i lampen ved at lave to huller i hver side med en hultang eller en nål.


I denne lampe kan der lige præcis stå et pestoglas med et fyrfadslys i...

Hav en dejlig dag.
🎄De bedste julehilsner KirstenK🎄

onsdag den 20. december 2017

Nisser og snemænd lavet af knapper - 20.december...


Med fire dag til jul er det næppe de store juleprojekter man kaster sig ud i, men et par nisser og en håndfuld snemænd lavet af knapper kan vist lige nås.
Hvide knapper limet på et blåt stykke karton udgør snemændenes kroppe. Hatte og næser klippet på fri hånd i sort og orange karton.
Til slut er der tilføjet sneejrsprikker med en hvid Posca tusch.
Bum...



Små nisser med tykke maver limet på et stykke grå karton. Trekantede nissehuer klippet i rødt karton med en hvid poppom i toppen ...
Bum...

Sådan en lille tyk nisse/ sød snemand kunne også være fin, 
limet på bordkortene til julefrokosten
eller på en tændstikæske eller....

Hav en pragtfuld 20. december.

🎅De bedste hilsner KirstenK🎅

tirsdag den 19. december 2017

Rugbrødsjuletræ - 19. december...


Først skal træet vises, siden skal det spises...
Rugbrødsjuletræ med leverpostej, et sikkert julehit blandt de yngste.

Materialerne findes i de fleste danske  hjem:
Rugbrød, leverpostej, agurk, gulerod, rød peber og tomat. Desuden skal du bruge et grillspyd af træ.


Der er ikke så meget at sige andet end at du smører en ordentlig stak rugbrødsskiver med leverpostej. Skærer dem over diagonalt, starter med  tre - fire trekanter i bunden, sat på et grillspyd af træ. Du bliver ved med at skære leverpostejsmadderne i mindre og mindre trekanter indtil du når toppen eller indtil du når til det antal rugbrødsmadder som børnene kan spise.
Skær agurk, tomat og peber i små firkanter og pynt træet med grøntsagerne. Resten lægges som pakker på fadet rundt om træet.
Der skæres en tyk skive af guleroden, som laves til en stjerne som vist på fotoet.
Stjernen sættes på toppen af træet...


God appetit.
🎁De bedste hilsner KirstenK🎁




søndag den 17. december 2017

Kravlenisser du selv kan lave - 17. december...



Her er nissen der holder øje med ude temeraturen og Nissemor der ruller snor ud, 
Badenissen der selvfølgelig holder til i badeværelset og nissedamen der er blevet viklet ind i julesnoren...

Kravlenisser husker vi vel alle fra vores barndom, hvor de kom frem hvert år og blev placeret rundt i huset til megen moro...
De forsvandt ud af billedet, da julepynt blev mere trendy og tilpasset boligindretningen.
Ideen med kravlenissserne er stadig sjov og jeg har lavet en hel kasse fuld af humoristiske nisser der evt kan bruges som bordkort til julefrokosten eller bare som et sjovt indslag i juletiden.
Vi har jo kun det skæg vi selv sidder på - som den sjove onkel med onkelvitserne siger...

Nisserne her er lavet ud af tegneinger du sikkert kender fra forskellige fagblade. Mange gratis blade/aviser har også fine tegninger. Bolius og Samvirke har også mange sjove tegninger.

Hvem har taget ledningen til kaffemaskinen?

Man kan jo godt gå hen og blive lidt julesur...

Og julemunter...

Bordkort til søstrene...

Bordkort til mormor ( ja, altså ikke vores, for hun er mild og sød)

Bordkort til handymanden...

Og til den rejseglade...

Diverse personager...

Ræven og katten der har hapset en høne...

SÅDAN GØR DU:


1. Du klipper omrids af tegninger og karikaturer ud af blade. Dvs du  skal ikke klippe dem ud i detaljer undtaget ved fødderne.

2. Lim figurerne på et stykke karton, for at stive dem af. Brug en limstift. Glat ud med hånden for at fjerne evt. luftbobler.
Husk, at der skal være plads til et ombuk i bunden af figurerne. 
Klip en trekantet nissehue til figurerne af rødt papir. 

3. Klip figurerne ud  i detaljer og lad et firkantet stykke i bundet være som på fotoet. 
Skær en revne ved deres fødder eller der, hvor du synes ombukket skal være. 
Sæt evt en selvklæbende hvid cirkel på begge sider af nissehuen.

4. Buk omkring og kravlenisserne er færdige. 


Hav en dejlig 3. søndag i advent.

🎅De bedste hilsner KirstenK🎅



lørdag den 16. december 2017

Rødbedehummus/julehummus - 16.december...



Hummus går til alle tider og også næsten til alt- i hvert fald når man er mig...
Der er vist heller ikke noget der hedder julehummus, men rødbedehummus er flot julerød så derfor har den fået plads i årets julekalender.
Der findes mange forskellige måde at lave hummus på, men grundsubstansen er kikærter, spidskommen, olie, citron, tahin og hvidløg.
Rødbedehummus indeholder naturligvis også rødbeder:

Opskriften eller noget der kan bruges som en  slagsorettesnor finder du herunder:

1 dåse økologiske kikærter.
3 mellemstore rødbeder.
3 fed hvidløg
2 både syltede citroner
2 spsk citronsaft
2spsk olivenolie + 2 spskf til rødbederne når de skal bages
2 spsk tahin (tahin kan godt udelades, når der også er rødbeder i)
evt vand
1 /2 tskf spidskommen (jeg er lidt forsigtig med spidskommen, men de fleste er ret vilde med det i hummus, så man må prøve sig lidt frem)
1/2 tskf salt

Rødbederne skrælles og skæres i skiver. De to fed hvidløg renses og skæres ligeledes i stykker. Rødbeder og hvidløg kommes i et ildfast fad og de 2 spskf olie fordeles over. Bages ved 200 grader i ca 30 - 45 min.
Rødbederne afkøles lidt og blendes sammen med kikærter og de andre ingredienser.
Hvis konsistensen er for fast, tilsættes lidt vand. Sæt hummussen på køl en times tid, hvilket også gør konsistensen fastere. Smagen af hvidløg og spidskommen træder kraftigere frem, når hummussen har stået på køl og ligesom har "sat sig"
Server evt i portions anretninger med lidt god olivenolie dryppet på toppen og en smule hele kikærter til pynt. Server godt brød, brød stænger eller blot groft knækbrød og oliven og du har et dejligt lille måltid der er fin at servere som en appetitvækker før hovedmåltidet...



Hav en aldeles pragtfuld lørdag.

🎄De bedste hilsner KirstenK🎄


torsdag den 14. december 2017

Alting er sjovere med nissehue på - 14. december...


Alting er sjovere med nissehue på...
I dag er det bananernes tur...



Hav en dejlig tirsdag - Husk der er 10 dage til jul -

🍌De bedste julehilsner KirstenK🍌


onsdag den 13. december 2017

Dadelkonfekt med nødder - 13.december...


Lidt sødt skal der til i juletiden, og selv om disse konfektkugler ikke ligefrem er kaloriefattige, så er de dog uden sukker og konfekten er overtrukket med god mørk chokolade...

Opskriften er til ca 15 - 20 kugler.

75 g saltede jordnødder
75 g hasselnødder
200 g friske udstenede dadler
150 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
Hakkede nødder og evt tørrede hindbær til pynt...

Hak nødder og dadler groft eller fint, som du nu synes. Jeg synes de er bedst hvis de ikke efor fint hakkede. Det gøres nemmest i en minihakker eller blender.
Hvis massen er for tør kan du tilsætte lidt vand eller peanutbutter, men du kan også bare tilsætte lidt flere friske dadler.
Sæt massen på køl et par timer og tril derefter kugler på størrelse med de berømte Mozart kugler eller lidt mindre.
Smelt chokoladen i vandbad og overtræk kuglerne med chokolade, sæt kuglerne på bagepapir eller i små papirforme.
Pynt med lidt hakket nøddeblanding og evt lidt tørrede hindbær - det kunne også være kandiserede violer eller guldstøv...



Glædelig Lucia dag til dig.

🍬De bedste hilsner KirstenK🍬





tirsdag den 12. december 2017

Krans af clementinskaller - 12. december...


En lille krans med den skønneste duft af citrus til juletræet eller til vinduet.
Kransen er lavet af skallerne fra nogen af de mange clementiner eller mandariner der bliver spist i juletiden...

Sæt skallerne på en tynd ståltråd til kransen har den størrelse du ønsker. 
Sno enderne sammen og dan en ring .
Sæt en sløjfe over samlingen.


Hav en dejlig tirsdag.

🍊De bedste hilsner KIrstenK🍊

mandag den 11. december 2017

Juleengel, med skabelon og alting - 11. december...



Denne farverige og naivistiske juleengel er lavet af genbrugskarton, lidt gavepapir, et stykke murersnor, en knap og en guld piberenser.
Desuden skal du bruge farveblyanter, en tynd tusch, tape, en limstift og en nål og en sytråd.
Med genbrugskarton mener jeg karton fra cornflakes pakker eller lign.

Hent skabelonerne ved at trykke på linket til begge skabelonark. Skabelon 1 og Skabelon 2
Print skabelonerne enten på karton eller lim papir på karton og klip dem ud.


1. - 2. Print skabeloner og overfør til karton - klip skabelonerne ud.
3. - 4. Lim gavepapir på karton. Smør med limstiften lim på et stykke karton, på størrelse med den del af englen du vil lave. Læg gavepapiret på kartonen og glat det ud og lad det tørre inden du klipper i det. 
Til englen skal du bruge tre forskellige stykker karton med gavepapir limet på: Vinger, kjole og ærmer.
5. - 6. Tegn de forskellige dele op og klip dem ud. Vær opmærksom på, at vende den ene arm og den ene fod spejlvendt...



7. Klip alle dele til englen ud. 
8. Tegn og farv ben, arme og ansigt.
9. .Placer armene som vist på fotoet, sæt dem fast med tape
10. Placer ærmerne som vist. Lim dem fast med limstift
11. Sæt benene fast med tape bag på kjolen.
12. Sæt vinger og hoved fast på samme tid. Halsen sættes fast bag vingerne. Jeg har brugt både limstift og tape.

Klip stykker af neonpink murersnor og træk trådene fra hinanden, 
så du får fine krøllede lokker...


Sy håret fast med et par sting i englens pande og giv et par strøg med limstiften, 
så håret følger ansigtet lidt.


Sno glorien som på fotoet og sæt den fast bag på hovedet med tape.





 Lim til slut en fin knap fast foran på englen.
Hæng englen op på væggen og glæd dig over den søde naivistiske engel...

De bedste engle hilsner KirstenK