Viser opslag med etiketten carambole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten carambole. Vis alle opslag

torsdag den 6. februar 2014

Eksotisk alternativ til kartoffeltryk: Stjernefrugt...

 
 
 
 
 
 
 
Carambole eller karambol eller slet og ret stjernefrugt smager syrligt men dejligt alligevel. jeg synes den er bedst når den er rigtig godt moden...
Men den er altså også en perfekt frugt til at lave tryk med...og måske nok også et lidt mere eksotisk alternativ til kartoffeltrykket. Og måske også en anelse dyrere. Så da jeg havde spist mig mæt (tøhø)i den ene af de tre stjernefrugter jeg havde købt, blev de andre to bragt med på værkstedbordet og så blev der trykket fine stjerner...de sort hvide tryk som står mit hjerte nærmest, er som de altid er, silhuetagtige og grafisk rigtig fine.
Men jeg prøvede mig også frem med lidt farver og helt tosset blev det nu ikke...og lidt farver har vi vel alle brug for på denne tid af året, hvor det dog trods alt er begyndt at lysne både morgen og aften...
Hav en stjernegod torsdag...min bliver super god...for det har jeg nemlig bestemt mig for!