Viser opslag med etiketten borddækning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten borddækning. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2020

Det behøver jo ikke være så besværligt - 5 december...

 


Corona har ikke gjort det nemt - det der med gæster. Men man kan jo også godt dække fint bord til, når man bare er sammen med dem, man plejer at være sammen med.

Og det er jo lørdag i dag - og snart jul... 

Men selv om det er juletid behøver det jo ikke at være overjulet - her er det en efeustilk fra haven, men den kunne også bare være klippet fra en potteplante, hvis man nu har sådan en...

 En lille hvid label fra køkkenskuffen med navnet er klistret på et af bladene og så er det bordkort done...

Det behøves jo ikke at være så svært...

Hav den allermest fantastiske lørdag, og husk at passe på dig selv og hinanden...

 🎁De bedste julehilsner Kirstenk 🎁

 








fredag den 7. december 2018

Et fint dækket julebord - med blonder og naturpynt - 7.december...


I år har jeg valgt at have enkle og rolige bordækninger til julen. Fordelen er at jeg sagtens også kan bruge konceptet til nytårsfesten, men den tid, den glæde...

Med pynt fra naturen...Jeg tror det bliver fint at holde det sådan lidt Keep it  the simple way...
Dollyer eller  dem som bedstemor kalder mellemlægsservietter eller lyseduge, har jeg masser af  i skabe og skuffer, ellers kan de købes for billig penge i genbrugsbutikkerne...


Dollyer af mange forskellige slags - strikkede,hæklede og kniplede...


  
Læg dollyerne  som en remse ned midt af bordet og læg så naturpynt på. 
Grene fra haven eller skoven, efeu eller ege/ bøge grene med de fine visne blade.
Gran og røde bær eller røde roser er også en mulighed...


Efeu ranker  og lærkekogler på grenen lagt sådan lidt tilfældigt ned af midten af bordet...


Kristtjørn og lærkegrene...det eneste minus ved kristtjørn er at de stikker så forfærdeligt...


De  gule egeblade er også flotte ned midt af bordet, her kunne man med fordel godt lægge en grankvist ind i mellem for lige at få lidt grønt med...

Jeg bruger en hørfarvet dug. En metervare købt i Jysk, hvor det ligger i fem meters stykker. 
Jeg klipper det af i længde og sømmer blot stoffet i enderne . 
Husk at vaske og stryge stoffet inden du kanter det ...

                                                              De bedste fredags hilsner fra

                                                                  🌿KirstenK🌿