Viser opslag med etiketten bobleplast. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bobleplast. Vis alle opslag

torsdag den 8. oktober 2015

Visse ting går aldrig af mode...

Der er ting der aldrig går af mode...at trykke på boblerne i bobleplast er noget, næsten alle synes er sjovt...Det er dejligt når det giver det lille smæld. Hvorfor ved jeg ikke, men det føles bare godt...


Ligeledes er det med Fuchiaens blomsterknopper - det er næsten ikke til at lade være med - jeg har i min barndom fået mange skæld ud for netop denne aktivitet.
De små poder som dagligt er i min varetægt flokkes også vældigt omkring Fuchiaen og der trykkes på blomsterknopperne så de smælder...og ja, egentlig bude de de ikke have lov til det , men jeg husker jo selv hvor skøn en fornemmelse det er.



Denne her er også helt umulig at komme udenom i samme forbindelse: Kæmpebalsaminen eller Springbalsaminen...
Der findes i hele verden ikke noget skønnere end at trykke på frøstandene så frøene springer ud til alle sider og den tomme frøkapsel ruller sig sammen...
I mit barndomshjem var hele gårdspladsen omkranset af Springbalsaminer og vi børn sørgede rask væk for, at lade frøene springe og dermed sørge for planter det efterfølgende år.
Springbalsaminen er hadet af mange, men jeg holder stadigt fast i en mindre bestand som dækker over kompostbeholderne...de mange små planter er nemme at luge væk om foråret - for den selvsår sig i stor stil...
Der findes mange planter som er sjove, på denne lidt alternative måde at vise sin kærlighed til planter på...
Med dette lidt småskøre planteindlæg vil jeg slutte for idag og ønske dig en herlig dag...