Harekløver

Harekløver er et ukrudt...eller det er der nogen der synes, jeg synes det er en fin naturplante...
Jeg har som barn leget så meget med den bløde plante og brugt de små bløde harehaler som hale på kaniner og harer lavet ud af sand...
Den hedder jo harekløver fordi blomsternee r formet og er bløde som en harehale - bladene er kløverformede og så giver det jo næsten sig selv at den må hedde harekløver.
Nu er harekløveren slet ikke en kløver, men er et medlem af ærteblomstfamilien.
Harekløverens sæson er just nu ved at være forbi, men flere steder, på skrænter og overdrev kan man spotte de fine brunrøde blomster, der er ved at være godt forpjuskede af vind og vejr.
Før i tiden tørrede jeg i stor stil harekløver og brugte dem i kranse af evighedsblomster. Den slags er ikke moderne mere, men jeg har nu brugt harekøveren i blomsterkranse denne sommer alligevel...

Harekløver, Bynke, vild Pastinak, Røllike og Perikon er brugt til denne krans...

Hav en pragtfuld søndag...jeg vil med denne krans mindes de dejlige sommerdage som sommeren trods alt har budt på - Nu er det tid til indesysler og stearinlys.

Regnfang - eller regnfan...

Om man kalder den Regnfang eller Regnfan, den smukke gule blomst, deri rigt mål, sommeren igennem pryder grøftekanterne er vist en smagssag og også noget egnsbestemt. Blomsten er karakteristisk med dens knaplignende blomsterkurv uden randblomster eller kronblade om man vil...
Jeg kalder den Regnfang, men den har mange tilnavne...
Mange betragter den som ukrudt og i havens bede vil den da også hurtigt overtage det hele, idet den breder sig hastigt...så lad være med at plante den i haven, hvis ikke du gerne vil have en større bestand af de gule knapper...og her er det altså erfaringens stemme der taler!
Den bærer det smukke tilnavn guldknap, den kaldes også rønfer og det lidt mindre flatterende navn ormekrudt, fordi den gennem tiderne har været brugt som ormedrivende middel. Men å vidt jeg ved er indtagelse af større mængder af Regnfang skadelig...
Den skulle angiveligt også kunne holde trolde og djævle væk.
Den har været brugt som elskovsmiddel og den skulle også kunne beskytte mod lynnedslag og forrådnelse, hvorfor man tidligere anbragte  bundter af regnfang ved kartofler og grøntsager i vinteropbevaringen. Desuden skulle regnfang kunne holde lus og lopper væk...Derfor blev den da også blandet i sengehalmen...
Regnfang indeholder bitterstoffet tanacetin og plantens indhold af æterisk olie giver planten dens karakteristiske krydrede lugt. Man kunne måske godt forestille sig, at den karakteristiske lugt kunne overdøve andre ikke så velduftende dunster i sengehalmen...
Man kalder også Regnfang for den udødelige urt - herba immortalis - fordi man tidligere indgned lig med urten for at forhindre, at ligene blev fortæret af orme.
Jeg holder mig helt og aldeles fra ovenstående anvendelser, men bruger den i rigt mål til plantefarvning, hvor den giver den mest vidunderlige gule farve, alt efter hvor mange regnfang man kommer i farvegryden. Desuden er regnfang rigtig fin i sensomerblomsterkranse, enten alene eller sammen med andre af sensommerens mange grøftekantblomster...

Må din dag blive lige så smuk som regnfangens smukke gule blomster...

Perikon - eller hvorfor der er huller i bladene på Prikbladet perikon...

Lige nu blomstrer og ikke mindst afblomstrer den skønne Perikon i grøftekanter og på skrænter.
Perikon er den perfekte blomst, at bruge som fyld i blomsterkranse, både med de smukke gule blomster, men også når den afblomstrer med en smuk rustrød farve der passer i kranse bundet af naturmaterialer...
Mange planter er bundet op på religiøse fortællinger og myter. Perikon har da også den mest vidunderlige historie at fortælle...
For der, hvor Jesu blod faldt ved korsfæstelsen på Golgatha, spirede der en vidunderlig plante frem - en plante der angiveligt skulle kunne forhindre alle sygdomme og al ondskab i verden. Plantens navn er Prikbladet perikon og selvom kronbladene er gule, som solens lys, kan man stadig se Jesu blod, hvis man knuser knopperne...saften fra de klare gule blomster er rødt som blod...
Djævelen blev desværre hurtigt klar over tilstedeværelsen af vidunderplanten og kunne naturligvis ikke unde menneskeheden et så vidunderligt  middel.
Derfor lod han alle sine djævleunger, bide huller i planten, med deres sylespidse tænder.
Den dag i dag, ses bidemærkerne stadig, og hvis man holder et blad fra Prikbladet perikon op mod lyset, ser man tydeligt, at bladet er fyldt med en masse små huller. Hullerne ses som prikker på bladene, hvoraf dens navn naturligvis er kommet...
Prikbladet perikon overlevede dog djævlebiddene, men mistede desværre sin kraft til at kunne kurere sygdomme og ondskab.
Om det er et djævelsk indslag, at Perikon giver en flot farvet kryddersnaps med en karakteristisk smag er nok tvivlsomt. Det skyldes nok mere Perikons indhold af det harpiksagtige stof hypericin...

Denne krans er bundet af regnfang, frøstande af skvalderkål og afblomstrede perikon...

Hav en dejlig fredag!