Sidste sommer afprøvede jeg konceptet:
solsikker i beton... og dengang lovede jeg vist en DIY - Det blev så ikke rigtig til noget, men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på en dag etc. etc.
Solsikker har jeg haft nok af, så selvfølgelig skulle der også støbes solsikker denne sensommer...
Dem fra sidste år er i øvrigt også blevet givet væk...
Jeg tænker der skal en betonsolsikke på min far og brors gravsted.
Nå, til DIY-løjerne:
Du skal bruge beton, som du blander af cement og sand ( klik på ovenstående link for anvisning på blanding og blandingsforhold) eller du kan bruge
finbeton/ letbeton som er en færdig blanding der kan købes i byggemarkeder - den skal bare blandes med vand efter anvisningen på posen - nemt og sikkert!
Du skal udover beton bruge: Sand, solsikker i det antal betonsolsikker du ønsker at støbe, evt underlag til støbningen ( jeg brugte store engangstallerkner)
Klip stilken af solsikkerne så der kun er en lille stilk på ca 2 - 3 cm cm.
Kom en lille bunke sand på underlaget og glat det lidt ud...læg solsikken med stilkenden nedad - den lille stilk er perfekt til at få solsikken til at sidde fast i sandet)
Kom beton på solsikken...det er bedst at komme ált betonen på i en klat og efterfølgende glatte det lidt ud med hænderne.. glat betonen ud lidt ud på midten så den færdige blomst får en plan bund at stå på...
Nu er det bare at vente et par dage eller tre eller fire hvis man da ellers kan holde"nallerne" fra støberiet. Dæk betonen med palstic eller vand det et par gange så det ikke tørrer for hurtigt ud. hvis betonen tørrer for hurtigt kan det revne - Tålmodighed er altså en dyd inden for betonstøbning- jeg har efterhånden lært det...på den hårde måde forstås!
Mine beton solsikker så sådan her ud efter tre dage. Du vender simpelthen hele molevitten på hovedet. Solsikken sidder fast i betonen, men man kan forsigtigt pille den af. Når du har pillet selve solsikken af betonen vil der stadig sidde mange af kronbladene og rester af blomstermidten tilbage...Jeg lod mine betonsolsikker tørre yderligere nogen dage, inden jeg fjernede de sidste rester med en stiv børste.
Kanterne rundt om betonsolsikken kan slibes rene med en mursten eller beton fra en revnet/mislykket solsikke..
Betonsolsikkerne bliver vidt forskellige...men hver og en har deres egen helt specielle charme!
Betonsolsikkerne fra dette års produktion blev også vidt forskellige fra sidste års...
Tak, fordi du kiggede forbi...jeg ønsker dig en rigtig god onsdag!