fredag den 15. april 2016

Knapper lavet af en gren...

Jeg har fået en fin gren...fra en guldregn.
Eller gren og gren, det er vel måske nok nærmere en pind. Men en pind med en diameter der lige præcis er perfekt til knapper, og så kan det jo være lige meget om det er en gren eller en pind.
Jeg savede grenen i skiver sådan lidt på lutterkig og uden at måle. Det skulle jo nødigt gå hen og blive alt for pænt...
Nåh, men et par af skiverne blev så også temmelig skæve, så dem smed jeg væk - resten blev pudset med sandpapir indtil de var glatte og fine.
Hullerne blev mærket op...og her tog jeg mig sammen og lavede en skabelon til at mærke op efter, for hullerne bliver nødt til at sidde nogenlunde i midten og have nogenlunde samme afstand, ikke kun på grund af det visuelle udtryk, men også for at være funktionelle...
Forhåbentligt kommer guldregnsknapperne til at pryde noget strik eller andet tekstil engang ud i fremtiden...Men først og fremmest skal Magda, som er min aller ældste strikke og hækleveninde  på 93 have en kuvert med knapper i...grenen fra guldregnen stammer nemlig fra hendes have.


12 kommentarer:

  1. Hold nu op hvor er de fine og det var virkelig en god ide selv at lave sine knapper. Din strikkeveninde bliver da så glad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin: Ja det tror jeg da osse hun gør...og jeg synes også selv de er fine...Tak for din kommentar

      Slet
  2. Nej, hvor er de da fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva: Ja jeg synes også de er blevet vældig gode...

      Slet
  3. Svar
    1. Ruth: Tak og knapper kan man jo altid bruge...

      Slet
  4. Hvor er de flotte. Må man spørge om hvilken type sav du har brugt ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine: Ja jeg har brugt en nedstryger eller en jernsav for den har fine tænder og laver ikke så store spor i træet - så bliver der ikke så meget at pudse senere...

      Slet
  5. hej Kirsten....skrev en kommentar i sidste uge...nå den må være smuttet eller jeg havde ikke logget ind....anyway...de er bare ret så flotte....her hos os har vi lavet knapper af rødeltræ...osse små tynde grene.....og det er ret sjovt og knapper man selv laver bliver man bare endnu mere glad for....men dine er superflotte med det mønster som er indeni....dejligt indlæg og inspirerende.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anita: Hvor spændende med rødel...som har den smukkeste farve der næsten findes...

      Slet
  6. Hvor er det noget paent trae - og en fed ide!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina: Ja guldregn er rigtig fint tofarvet...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥