Undren.
Han går gennem byen. Hånden ryger automatisk op af lommen og
antager hilseposition, når han ser en bekendt. Hej, siger han højt og tydeligt…
Men med tiden beholder han hånden i lommen og efterhånden
rykker det kun en smule i håndens muskler, når nogen han kender, dukker op.
Hej’et bliver inde i munden og bliver end ikke udtalt.
Han undrer sig: Hvorfor fanden er der ikke nogen der hilser
mere?
hej Kirsten....sjove historier og endda med billeder til.....spændende at følge med og se dem.....:O)
SvarSletAnita: Tak - både historier og illustrationer er sjove at fremstille...
SletSikke et sjovt og eftertænksomt input. Herlig illustration og tekst både dette og 2. februar :-)
SvarSletKirstine / clotildae@yahoo.dk