Jeg klipper gækkebreve for tiden - det er jo sæson - og dem jeg sender til, skal jo have en chance for at gætte, hvor brevet kom fra inden påske.
Det leder mig så til et dilemma der lige er gået op for mig....hvor smart er det egentligt at poste indlæg om gækkebreve når jeg nu ved, at de fleste i min omgangskreds ind i mellem "holder øje" med min blog?
Men med fare for at have minus på påskeægskontoen vil jeg alligevel de kommende dage poste indlæg om gækkebreve.. efterhånden som de bliver færdige...
Og jeg har alligevel ikke godt af alle de påskeæg!
Det første gækkebrev er måske nok ikke er et gækkebrev i gængs forstand. Men det er et gækkebrev til en person, som elsker blomster og fine opsatser...så det har jeg klippet
Hvem har egentligt bestemt hvordan gækkebreve skal se ud og hvordan de ikke skal se ud...Vi har jo alligevel fjernet os fra den oprindelige form og alting udvikler sig vel nok i takt med udviklingen alle andre steder...og således gør mine gækkebreve det også.
Jeg har bestemt at mine gækkebreve i år, skal være tema-gækkebreve...Ikke fordi det er nemt, men fordi det er sjovt. Hvert gækkebrev skal passe til modtageren og det kan godt være, at det er at slå større brød op end jeg kan bage, men det må jeg så justere hen ad vejen... eller noget.
Jeg har klippet gækkebrevet ved at folde et almindeligt kopiark på midten og klippe opsatsen ud på fri hånd. Blomsterne har jeg tegnet på bagsiden og derefter skåret dem ud med en almindelig hobbykniv med et spidst blad. Efterfølgende har jeg limet forskellige farver papir på bagsiden. Noget af et pillearbejde , men jeg er tilfreds med resultatet og jeg ved modtageren vil synes om det...
Der er plads til at skrive et meget personligt brev til modtageren på dette gækkebrev og det er nemlig lige hvad der er meningen...
God og farverig mandag til dig der læser med her.
mandag den 24. marts 2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er du dygtig med en saks også.
SvarSletFlot gække brev.
Yt: Tak...det man synes er sjovt giver jo som regel godt resultat....
SletJeg siger det gerne igen igen..... Der er ikke det du ikke er god til. ;-) God dag og kom nu snart tilbage på den pind ;-)
SvarSletJanni: det er pænt sagt men jeg kan godt komme i tanke on indtil flere ting jeg ikke er god til...men dem reklamerer jeg bare ikke med...I næste uge er jeg tilbage på pinden...
Sletsådan et personligt gækkebrev gad jeg godt at ha'....Hvor er du go Kirsten!
SvarSletAnne- Mette: Tak..jeg tror næsten ikke jeg "kender" nogen der er mere positive end dig!
Slet