lørdag den 3. november 2012

Hjemmelavet ketchup...


Tomatsæsonen er forbi...og indlægget her har da også været undervejs et stykke tid...men ikke lige blevet gjort færdigt inden for sæsonen, men mange har tomater i fryseren, og det er da også stadig muligt at skaffe billige tomater
Min "provider" har i al fald lige skaffet mig 2 kilo frasorterede tomater...
Når man først en gang har lavet sin egen ketchup, er det ikke ligefrem nogen nydelse at spise fabriksfremstillet ketchup...
Hvis du henkoger ketchuppen kan den holde sig i flere år...Når flasken har været åbnet, skal ketchuppen dog opbevares i køleskabet.
De første gange jeg fremstillede ketchup brugte jeg Camilla Plums forskellige opskrifter på ketchup, men efterhånden har jeg sjusset mig frem til min egen:

2 kg tomater, gerne meget modne.Man kan fint bruge tomater der har været frosne...
3 madæbler eller syrlige spiseæbler.
4 dl rørsukker, eller farin
2 dl eddike
100 g frisk ingefær
2 hele hvidløg
1 kg løg
1 spsk sort peber
2 tskf salt
1 lille nip piripiri (tørret chili) der lige giver ketchuppen et lille chilipift, men kan udelades, hvis man ikke er til "ild i mund"
evt en lille smule vand.

Skær tomater i kvarte, skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset (jeg lader skrællen blive på)
Ingefæren skærer jeg i mindre stykker, men dog ikke så små stykker, at de ikke er til at fiske op igen.
Hvidløgene pilles og skæres i mindre stykker.Løgene pilles og skæres i kvarte.
Alle dele, undtagen sukker, kommes i en gryde der ikke må være af alluminium og koges ved svag varme en timestid, eller til alt materiale er kogt ud. Der røres ofte i massen...pas på det ikke koger tørt og brænder på...

Ingefæren fiskes op, og "det tynde" sies fra, og sættes til side.. Det lidt mere faste materiale blendes så meget som du selv ønsker, jeg synes ikke det gør noget at der er lidt småstykker i ketchuppen, men smagen bliver ikke ringere af, at man blender det helt ud. Den blendede masse kommes tilbage i gryden og"det tynde" blandes i. Ketchuppen koges yderligere til det har den konsistens man nu synes, ikke for tynd, men heller ikke for tyk. Når ketchuppen har den rette konsistens, kommes sukkeret i.
Hvis ketchuppen bliver for tynd efter at sukkkeret er kommet i, må den koges yderligere ind.
 
Nu kommer vi til henkogningen, som mange ikke har mod på, men jeg har henkogt både tomater på glas og ketchup mange gange og det er aldrig gået galt...men selvfølgelig skal man holde øje med "stadset"...

Den varme ketchup kommes på skoldede flasker/glas der skal have en størrelse så de kan komme ind i ovnen. Ketchuppen henkoges nu, ved at man stiller flaskerne/glassene i ovnen uden at de rører ved hinanden. Låget på flasken/glasset skal være sat på, men må ikke skrues helt på, der skal være så dampen kan kommme ud under henkgningsprocessen. Nu tændes ovnen på 110-120 grader (ikke varmluft) Den varme ketchup kommer hurtigt i kog inde i ovnen...Når alle flasker er i kog (det vil sige når det bobler godt og grundigt i alle flasker) skrues lågene til med grydelapper og ketchuppen køles af inde i ovnen...Vent med at gøre flaskerne rene udvendigt til de er kølet helt af.

Man kan naturligvis også tilsætte lidt Atamon til ketchuppen, og straks skrue lågene til, efter at den varme ketchup er hældt i flasker/ glas og undlade henkogningsprocessen...
Man kan selvfølgelig også bare lave en lile portion og undlade konserveringsmiddel og henkogning...ketchuppen kan fint holde sig i køleskabet en fjortendagstid....
Go' lørdag til alle derude...min skal tilbringes i selskab med alle fætre og kusiner på min fars side.


11 kommentarer:

  1. Uhm, hvor det ser lækkert ud.... Tak for tippet og opskriften. Elsker når vi selv fremstiller det vi putter i munden ;O)
    God weekend.
    Kh. Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Majbrit: Ja det er godt selv at fremstille det vi spiser...så ved man da hvad der er i det...

      Slet
  2. Det ser fantastisk ud - fik et billed på nethinden af mig kogende ketchup , det er nok 25 år siden. Det var ikke den store succes ;(
    Men det må simpelhen prøves igen - tak for opskriften.

    Det må også kunne lade sig gøre at bruge øko dåse tomater ! Bare når man trænger men ikke kan finde tomater ;0))

    Rigtig dejlig lørdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne: Ja, det kan fint gå at bruge dåsetometer...

      Slet
  3. Det ser rigtig lækkert ud og en god måde, at få brugt sit overskud af sommerens tomater.
    Kan du nyde wekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny: Nemlig, mange har gemt sommerens overskud i fryseren...

      Slet
  4. Altsåååe.... det ser jo faktisk rimelig tilforladeligt ud. Måske man skulle prøve!!? Kan SAGTENS forestille mig at smagen slår den fabriksfremstillede - med længder. Go weekend med fætter-kusine-halløj Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne-Mette: Selvfølgelig skal du prøve...denne her ketchup slår den fabriksfremstillede med flere længder...

      Slet
  5. Mums. Jeg elsker ketchup. Kan man bruge dåsetomater? De smager af lidt mere end de tomater jeg kan få i supermarkedet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lena: Selvfølgelig kan du bruge dåsetomater...Held og lykke med projektet...

      Slet
  6. This is very interesting, You are a very skilled blogger.
    I have joined your rss feed and look forward to seeking more of your fantastic post.
    Also, I've shared your site in my social networks!


    My site - how to build muscle quick

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥