lørdag den 17. november 2012

Fornuftig hverdagsdessert - som smager fristende festligt...

Til hverdag får vi ikke dessert eller efterret som det hed i mit barndomshjem...af og til får vi kærnemælkssuppe eller æblegrød, men egentlig dessert får vi for det meste kun når vi har gæster...
Her kommer dog en dessert som er en dejlig og forholdsvis mættende dessert som tilmed ikke er særlig usund...den indeholder ikke meget sukker og fedt...  Desværre er den er ikke egnet for gluten allergikere, idet mannagrynene indeholder gluten.
Desserten er nærmest fromageagtig.

Jeg kalder den Mannagodt, fordi det er det, den kaldes i Sverige...
Du skal bruge (4 personer)
1 dl mannagryn
5 dl vand
1 dl frugt saft eller juice (kan sagtens erstattes med vand)
2 dl friske eller frosne bær, eks jordbær, blåbær, hindbær
1 tsk vanillesukker
Bring vand og saft i kog i en gryde, tilsæt bær og gryn, under omrøring. Kog grøden ved svag varme i 4 minutter og husk at røre i grøden jævnligt, ellers brænder det på.Kom vanillesukker i og hæld grøden i en røreskål og pisk med en elpisker til den bliver let og luftig...Hæld massen op i portionsglas eller tallerkner og lad den køle af, gerne i køleskabet og server med frisk frugt eller med en spiseskefuld græsk yougurt og en smule vanillesirup eller akaciehonning...
Så selvom jeg betegner desserten som en hverdahgsdessert synes jeg sagtens den egner sig til gæstebud.
Man kan også spise "grøden" varm eller lunken som en slags grød, men jeg synes nu bærsmagen kommer mest til sin ret, når den spises kold.

6 kommentarer:

  1. Mums det lyder lækkert. Tak fordi du deler

    SvarSlet
    Svar
    1. Wannabe: det er meget mere lækkert end man skulle tro...og en del sundere end fromage og is...

      Slet
  2. Kan godt huske vi også fik efterret(hverdag)da jeg var barn.Men det stoppede, da vi blev lidt ældre,fordi vi aldrig kunne spise det.(det var for meget med to retter mad;0)Nu "nøjes" vi med dessert en gang imellem og din lyder bestemt som et lækkert bud:0)
    God weekend.
    kh.Laila.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila: jeg tror ikke der er mange der får efterret mere...pengene er jo også blevet flere og der er råd til meget mere kødmad...

      Slet
  3. Svar
    1. Diy: Det er virkeligt lækkert...god fornøjelse med det...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥