onsdag den 14. november 2012

Dagens grød...

Dagens grød er manna-grød, som mange sikkert synes lyder ualmindeligt kedeligt...men det er nu slet ikke tilfældigt. Mannagrød kan varieres på utallige måder.
Jeg koger grøden med vand, hvor mange bruger mælk, hvilket naturligvis også er fint hvis grøden er til babymad...når jeg selv spiser grøden, koger jeg et madæble eller et andet syrligt æble med...og så en håndfuld rosiner...
Man kan selvfølgelig koge grøden i mikroovn, men jeg sværger nu til den gameldags metode med kasserollen på komfuret, specielt fordi mælken så nemt koger over i mikroovnen...

Opskrift på mannagrød: (2 personer)
4 spiseskefulde mannagryn
4 dl vand eller mælk
1 knivspids salt
1 syrligt æble
1 håndfuld rosiner
Kom vand/mælk og salt i kasserollen og bring væsken i kog. Tilsæt grynene til væsken og pisk mens grøden koger op. Grøden koges yderligere 3 til 4 minutter, husk at røre jævnligt ellers brænder det på.
Grøden kan serveres som den er, eller med mælk,smørklat, frisk frugt, frugtmos, sirup, sukker og kanel eller hvad du nu selv synes.

Mannagryn fremstilles af afskallet hvede.
Oprindeligt var mannagryn betegnelsen på frøene fra mannasødgræs (Glyceria fluitans) der er en almindelig flerårig græsart som i Danmark er vildvoksende i grøfter og vådområder...De afskallede frø fra græsarten smager sødt og mandelagtigt. Mannasødgræs har tidligere været dyrket som korn specielt i Polen og Baltikum.

16 kommentarer:

  1. Meget lækkert Kirsten. På Marjatta hvor jeg arbejder, får vi ofte forskellige slags grød, og jeg er ret vild med det, men det er ligesom om at familien herhjemme stadig ikke helt kan føle samme begejstring når jeg serverer grød for dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Finurlige finesser: Tja, jeg har vistlidt samme problem...min bedre halvdel synes ikke grød er særlig lækkert...

      Slet
  2. Det husker jeg osse at jeg fik som barn, hvor det tit var grøddag.
    Er det ikke også den, der kaldes fløjsgrød ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine: Fløjsgrød er vså vidt jeg forstår det majsgrød, lavet af mælk og maizena.

      Slet
  3. Uhm jeg elsker grød, men det er jeg også alene om her på matriklen. Tak for opskriften, Kirsten, den skal nok blive prøvet ;o)

    Fløjlsgrød er så vidt jeg ved Maizenagrød, Trine. Fik det meget som barn og er ikke så glad for det i dag :)

    Kh. Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Majbrit: Jeg er også alene om forkærlighed for grød...

      Slet
  4. Jeg vil ikke læse dit indlæg. Er vokset op med grød og haaader grød i dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dorit: Sjovt nok er jeg også selv opvokset med grød evig og altid...og i mange år hadede jeg alle former for grød...men efterhånden er det blevet omvendt, nu kan jeg så heldigvis selv bestemme hvornår jeg vil spise grød...

      Slet
  5. Igen en grøddag hvor dejlig,i denne uge kan man få økologisk Ruggryn med 20%havregryn hos Fakta,hvis det var noget du kunne bruge?

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny: sjovt nok har jeg lige købt en pose af selv samme...jeg glæder mig til at lave grød af grynene...

      Slet
  6. Mannagrød - og straks flasher jeg retur til barndommen.
    Har ikke fået det siden og knapt skænket det en tanke.
    Men jeg elsker risengrød - og kun min yngste råbte hurra, når det blev sat på bordet dengang alle boede hjemme. Kun vi to og ingen andre i familien nyder det med så stor velbehag som yngsten og jeg. Schade!
    Måske man skulle prøve mannaen? Tak for opskrift, Kirsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette: Synd atder er så mange der ikke kan lide grød...det er både godt og billigt og naturens ressourcer belastes ikke så meget hvis man tager en ugentlig grøddag...

      Slet
  7. Jeg elsker mannagrød kunne være man snart skulle prøve at lave det herhjemme tak for genopfriskningen

    SvarSlet
    Svar
    1. Wannabe husmor: Tak for kommentaren...jeg synes da du skaulle tage chancen og prøve at servere det...

      Slet
  8. Rikke G.
    Jeg bor i udlandet - og savner Gröd helt enormt Tak!

    SvarSlet
  9. Manna grød, det er lækkert! Tak fordi du skabte denne artikel, det ser ud til at være det eneste billede af en manna grød på nettet! Hehe. Der er vidst nogle der går klip af denne dejlige ret... Jeg læste lige om manna i Bibelen.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥