fredag den 13. april 2012

Syvkål...


Påsken er forbi...men da jeg skulle tømme mit kamera fandt jeg foto dokumentationen af påskens syvkål...eller ni kål som det også hedder, hvis man har ni forskellige urter...

Vores skærtorsdagssuppe blev en syvkål med følgende urter: brændenælde, mælkebøtte, hyldeblade, ærenpris, skvalderkål, spansk kørvel og syre...
Ellers indeholdt suppen hvidkål, græskar, løg, gulerødder, porrer, hvidløg, soltørrede og henkogte tomater og naturligvis kartofler. Suppen blev krydret med en lille squis kardemomme og desuden blev der tilsat en kvart liter æblemost til suppen...Med et godt madbrød til er det ikke nogen dårlig ret...som ikke kun er egner sig til påskens festligheder...
Jeg smider alle grønsager, inklusive vand og æblemost + et par kardemommekapsler i en stegeso af passende størrelse og lader det passe sig selv i et par timer...så er grøntsagerne møre, men ikke smattede...Der ikke meget "tynd" i suppen, men det er jo heller ikke det tynde man bliver mæt af.
Urterne som jeg blot hakker groft med en kniv, og som tilsættes suppen til sidst, er i vore dage mere ment som en kuriositet. Men i gamle dage havde urterne helt klart en ernæringsmæssig værdi, idet man hele den lange vinter ikke havde fået meget grønt...
Suppen er kaloriefattig, men alligevel vældig mættende...

2 kommentarer:

  1. Uhmm :)
    Stegesoen er genial til så meget .

    Rigtig dejlig fredag

    SvarSlet
  2. Mariannel: Ja, jeg tror måske den nok er et af mine bedste "køkkenredskaber"

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥